KØBENHAVN: Danmarks udenrigsminister har meddelt, at alle rejser til Polen frarådes fra i dag. Det gælder også rejser til Polen med et anerkendelsesværdigt formål.
Udenrigsministeriet har i dag frarådet rejser til hele verden, og dermed også rejser til Polen. Hele verden har nu af Danmark fået corona-farven rød, der betyder at alle rejser frarådes. Det sker for at minimere risikoen for corona-mutationer i Danmark.
Rejser til Polen
– Vi ser lige nu nye mutationer af COVID-19 i udlandet. Det er en meget alvorlig udvikling og udgør en betydelig risiko for, at samfundsmitten i Danmark kan eskalere markant. Danskernes tryghed og sikkerhed er regeringens førsteprioritet. Vi kan se målstregen. Vaccinen er her. For hver dag der går, bliver flere og flere danskere vaccinerede. Vi må ikke snuble på opløbsstrækningen. Ikke mindst i lyset af de nye mutationer bliver vi nødt til – alle sammen – at gøre en ekstra indsats. Og det er dagens pakke af rejseinitiativer et udtryk for, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
I en meddelelse fra Udenrigsministeriet hedder det:
Fra i dag
Fra fredag den 8. januar og indtil 17. januar skærpes rejsevejledningen for hele verden fra at have været ’orange’ (alle unødvendige rejser frarådes) til ’rød’. Det vil sige, at alle rejser til Polen og hele verden frarådes. Skærpelsen sker som led i smittehåndteringen med coronavirus/COVID-19 i Danmark, hvor begrænsning af rejseaktivitet er et væsentligt element i indsatsen for at have kontrol med smittespredningen, samtidig med at mutationer af coronavirus forekommer i flere lande
De danskere, der allerede er på rejse, behøver ikke at rejse hjem med det samme. Udenrigsministeriet anbefaler, at man i tvivlstilfælde kontakter sit fly- eller rejseselskab for at undersøge hjemrejsemulighederne.
Der er fortsat ruteflyforbindelser til Danmark via flere transitlufthavne, men situationen kan hurtigt ændre sig, som det tidligere er sket under pandemien. Desuden er det vigtigt, at de rejseråd og sundhedsanbefalinger, som gives herunder, følges.
Skærpelsen af rejsevejledningerne betyder, at også erhvervsrejser, som ellers er anset som nødvendige rejser, frarådes. Der gælder dog visse undtagelser. F.eks. i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser ind og ud af landet.
SE UNDTAGELSERNE HER
Rejseråd til danskere i udlandet:
Du skal kontakte dit rejseselskab og forsikringsselskab, hvis du har spørgsmål om, hvordan du kommer hjem. Hvis udrejse ikke viser sig mulig, kan du kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcentral hele døgnet (bbb@um.dk eller +4533921112). Du bør tjekke de lokale restriktioner i det land, du befinder dig i.
Du opfordres til at tilmelde dig Danskerlisten via danskerlisten.um.dk eller via appen Rejseklar. Danskerlisten er den hurtigste måde for Udenrigsministeriet at sende dig information om det land, du befinder dig. Også når det gælder rejser til Polen. Ændringen betyder ikke, at de danske grænser bliver lukket for danskere eller andre der bor i Danmark, der er på vej hjem fra ferie eller andet udlandsophold.
SE OGSÅ: REJSER TIL POLEN (Rejsevejledning)
Sundhedsanbefaling ved hjemkomst
Alle indrejsende opfordres til at tage en kviktest umiddelbart, når de ankommer til Danmark ved at benytte sig af de gratis kviktestfaciliteter, som stilles til rådighed ved indrejse. Børn under 12 år er undtaget denne opfordring.
Opfordringen om kviktest er et tillæg til de gældende smitteforebyggende anbefalinger om, at danske og udenlandske indrejsende opfordres til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af et negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.
Hjemtransport: Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. at bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand samt hygiejne mv.
Tvivl om rejser til Polen
Borgere, som har behov for yderligere information om rejser til Polen, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller (+45) 33 92 11 12.
REJSER TIL POLEN? – læs mere her.
polennu.dk er et uafhængigt dansk medie, der siden 2008 har leveret gratis daglige nyheder om Polen. Støt polennu.dk med f.eks. DKK 200,00 – DKK 500,00 – eller DKK 1.000,00