WARSZAWA: Danmark og Polen vil støtte Ukraine – ikke om nogle år eller måneder, men om nogle dage, sagde Donald Tusk på møde med Mette Frederiksen.
Danmark og Polen står sammen om Ukraine. Det var konklusionen efter et møde mellem statsminister Donald Tusk og danske Mette Frederiksen fredag.
– Vi vil støtte Ukraine, ikke om nogle år eller måneder, men om nogle dage, sagde Donald Tusk på mødet med Mette Frederiksen.
– Polen og Danmark udelukker alle andre scenarier end det, der vil gøre det muligt for Ukraine at bevare sin integritet og uafhængighed. – Vi vil sammen arbejde for en fælles holdning i EU til krigen i Ukraine, sagde Donald Tusk på et fælles pressemøde mandag.
Støtte på flere områder
Tusk forklarede, at Danmark og Polen samarbejder på fire til fem områder. Statsministeren nævnte ammunition, kampvogne, droner og it-sikkerhed. Det femte område er formentlig kampfly.
– Samarbejdet mellem Polen og Danmark er en del af det regionale samarbejde, og statsminister Mette Frederiksens rolle kan ikke overvurderes, når det kommer til at konsolidere aktiviteterne i landene i den nordøstlige del af Europa, sagde Tusk med direkte henvisning til sin danske kollega.
Donald Tusk: EU har vist vejen
EU har vist sig at være langt mere effektiv til at støtte Ukraine end andre.
– Vi er i en bedre position i dag, end vi var for to, tre år siden, sagde Donald Tusk.
– I Berlin, Paris og andre europæiske hovedstæder er de nu klar til at støtte Ukraine, sagde Tusk. Han fremhævede den nye tyske beslutning, om at sende endnu flere Patriot-batterier til Ukraine.
-Det er ikke bare en symbolsk gestus, men en helt ny tilgang. For seks eller syv måneder siden var det svært at forestille sig, at Tyskland ville være klar til at sende denne slags udstyr af sted, sagde Donald Tusk.
Tusk sagde samtidig, at der altid er plads til forbedringer.
– Men vi vil ikke klage over andre i Bruxelles. Vi bør snarere forberede os på flere og flere pragmatiske løsninger, sagde Donald Tusk.
EU-formandskaber
Polen overtager formandskabet i EU den 1. januar 2025, og et halvt år senere er det Danmarks tur.
📑 KOMUNIKAT | Premier @DonaldTusk spotkał się w Warszawie z Premier Danii #MetteFrederiksen. Szefowie rządów omówili kwestie bezpieczeństwa w regionie, a także dalszą pomoc Ukrainie i priorytety Unii Europejskiej.
🌐 https://t.co/6sOdA0i83O pic.twitter.com/6io0THPhRd— Centrum Informacyjne Rządu (@KPRM_CIR) April 15, 2024
Watch this video on YouTube
Danmark og Polen. Vi har fravalgt at have en betalingsmur omkring polennu.dk for at kunne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.