Dansk firma søger kvalificeret arbejdskraft i Polen

    Polakker_i_kø

    Flere og flere danske firmaer søger kvalificeret arbejdskraft i Polen. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    RANDERS: Maskinleverandør til fødevareindustrien LRI søger nu kvalificeret arbejdskraft i Polen, da dansk arbejdskraft ikke er god nok.


    Dansk arbejdskraft er ikke kvalificeret nok, siger direktør Lars Berger fra maskinleverandøren LRI Danmark til Randers Amtsavis.

    Reform uden effekt

    Hos LRI Danmark i Randers, der levere færdig produktionsanlæg indenfor fødevaresektoren, bliver der formentlig ikke skabt ekstra muligheder for danske vikarer i forbindelse med den kommende dagpengereform i Danmark. Heller ikke, selvom virksomheden overvejende betjener sig af vikarer og korttidsansættelser. Det siger direktør og ejer Lars Berger.

    Polske medarbejdere

    LRI bygger maskiner og installationer til fødevareindustrien, men virksomheden har svært ved at skaffe kvalificeret dansk arbejdskraft til produktionen. Derfor køber virksomheden sin arbejdskraft i Polen, forklarer Lars Berger.

    – Vi har 25 ansatte, heraf nogle faste, men hovedsagelig vikarer.

    – Det er folk, vi ansætter for to-tre måneder. I øjeblikket laver vi for eksempel en mejeriudvidelse for Arla.

    Det tager fire-seks måneder. Vi gør et arbejde færdigt, og så drosler vi ned. Derfor de korte ansættelser, siger Lars Berger til Randers Amtsavis.

    Danskere også velkomne

    Han understreger, at hvis der kommer ansøgninger fra danske maskinarbejdere, som er kvalificeret til arbejdet, så er der bestemt vikarjobs til danskerne også.