Dansk forsikringsselskab vil reparere biler i Polen

    Warszawa,_biler

    Dyre danske biler kan fremover bliver sendt til Polen, når de skal reparares. Et dansk forsikringsselskab har indledt et samarbejde med et danskejet bilværksted i Poznan. Foto: Peter Malberg, polennu.dk.


    KØBENHAVN: Det danske forsikringsselskab Codan vil reparere biler i Polen. Den danske autobranche raser.


    Forsikringsselskabet Codan vil sende 300 trafikskadede biler med skader for over 25.000 kroner til reparation i Polen, skriver tv2.dk.

    Forsikringsselskabet har, som et forsøg, indgået en aftale med et danskejet værksted i Poznan i Polen, som også sørger for transporten til og fra Polen.

    Ingen selvrisiko og tre års garanti

    – Der er tale om større trafikskader og et tilbud til kunderne helt uden tvang, hvor vi åbent og transparent fortæller om muligheden. Kunderne kan selv spare op til 4.500 kroner i selvrisiko ved at vælge reparation i Polen. Andre fordele for kunden er tre års garanti på reparationen, at der kun bruges nye dele, ligesom kunden samtidig kan vælge andre ydelser så som lakforsegling og udbedring af småbuler, siger Codans pressechef Mads Houe til Motor-magasinet.

    Modstand i autobranchen

    Aktører i den danske autobranche vender sig mod Codans initiativ:

    – Aktionærernes appetit efter profit kan tilsyneladende ikke mættes, og moralen – den dårlige – kender åbenbart ingen grænser. Dette tiltag fra Codans side har intet med optimeret forretningsmæssig drift at gøre, men er ganske enkelt et udtryk for grænseløs grådighed, siger direktør Erik S. Rasmussen fra Dansk Bilbrancheråd til Motor-magasinet. Også AutoBranchen Danmark er kritisk:

    Tusind dansk arbejdspladser

    – Det er en rigtig dårlig nyhed for Codans danske kunder og de danske værksteder. Det er nemlig langt fra uproblematisk, når reparationer bliver udført på et uautoriseret værksted i udlandet, udtaler direktøren for AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup til Motor-magasinet. Han vurderer, at tiltaget kan koste op i mod 1000 danske arbejdspladser.

    Danske biler

    Mange danskere får lavet biler i Polen, men det er første gang at et forsikringsselskab sender biler ud af Danmark til reparation.