Nicki Pedersen lige før det alvorlige styrt. Han kører med blå hjelmfarve. Foto: Screendump Youtube.
TARNOW: Den danske speedway-stjerne Nicki Pedersen er alvorligt kvæstet efter et løb i Polen.
Sæsonen kan være i fare for den danske speedwaykører Nicki Pedersen, der fredag aften slog sig slemt i et styrt i den polske liga for speedway hold.
SE VIDEO
polennu.dk: Nicki Pedersens styrt i Tarnow
Danskeren kørte ind i Rune Holta, og faldt af cyklen. De første meldinger lyder på, at det kunne være kravebenet, det er gået ud over. Nicki Pedersen var i så store smerter, at han måtte have ilt, da han blev båret væk fra speedwaybanen på en båre.
Det kan ligne en skadespause til den danske veteran der er kører i Polen, og det vil i givet fald komme på et uheldigt tidspunkt, hvor grandprix-sæsonen er på vej ind i sin afgørende fase.
Nummer 3
Nicki Pedersen ligger i øjeblikket nummer tre i kampen om VM inden næste grandprix i polske Gorzow lørdag den 30. august.