Det_danske_landshold_i_fodbold_skal_bo_i_Kolobrzeg_Polen_under_EM_2012_polennu
KOLOBRZEG: Et rejsebureau der havde lovet danske fans, at de kunne bo sammen med landsholdet under EM 2012 i fodbold, trækker nu tilsagnet tilbage.
LÆS  Fodboldklubben Wisla Krakow får inddraget licens


Det danske rejsebureau, FriFerie, der tidligere på ugen forsøgte at sælge hotelværelser til danske rooligans på Marine Hotel i Polen, trækker nu tilsagnet tilbage. Marine Hotel i Kolobrzeg er det hotel, hvor det danske fodboldlandshold er indkvarteret under EM 2012.

DBU har aftale

– Vi har en klar aftale med hotellet om, at ingen danskere ud over landsholdet kommer til at bo på det hotel, som vi har booket, siger DBU’s kommunikationschef, Lars Berendt, til sporten.tv2.dk.

– I dette tilfælde, med rejsebureauet, der udbyder hotelophold samme sted, som vi er, har jeg først set det nu. Men vi er ikke i tvivl om vores aftale med Marine Hotel, så der bliver ikke tale om danskerinvasion der, siger Lars Berendt.

DBU’s kommunikationschef oplever af og til, at firmaer snylter på landsholdet i forsøget på at tjene penge, når der er store slutrunder.

– Vi har flere gange set firmaer, der udnytter, at landsholdet er kommet i en slutrunde. Blandt andet er vores produkt, vores logoer med mere blevet brugt uden tilladelse. Og det reagerer vi naturligvis overfor, siger Lars Berendt.

Bekræftet

Sent fredag udsendte rejsebureauet en meddelelse om, at der ikke kunne bookes plads på hotellet i juni måned, og en talsmand fra Marine Hotel i Kolobrzeg bekræfter overfor polennu.dk, at det danske landshold får fred og ro for andre danskere, når de skal forberede sig til EM slutrunden i fodbold til sommer.

LÆS  Polen fører suverænt på vejen til fodbold EM 2020

Spiller i Ukraine

Danmark skal spille alle sine indledende puljekampe i Ukraine. Den første modstander bliver Holland den 9. juni.

De danske fans og journalister bliver indkvarteret på Hotel Sand, der ligger i nærheden af dansker lejren. Landsholdet træner på Kolobrzeg stadion.

LÆS  Lewandowski og Bayern er også Europas bedste til fodbold

LÆS MERE
kolobrzegnu.dk: Kolobrzeg på dansk