Dansker på arbejde som spion i Polen

Særudstillingen om de to danske spioner er netop åbnet på Langelandsfortet, der blev omdannet til koldkrigsmuseum Langelandsfort i 1993. Foto: Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

BAGENKOP: En dansker der blev pågrebet og dømt, fortæller her om sit arbejde som spion i Polen for Danmark.


Den danske spion Jens Ellekær blev afsløret som spion i Polen i april 1987. Jens og hans kollega Niels, skulle fotografere hemmelige militære og andre installationer for det danske forsvars efterretningstjeneste FE. De blev afsløret og fængslet og idømt lange fængselsstraffe. Nu er der kommet ny viden om hvad der skete dengang.

Ny adgang til arkiver

Koldkrigsmuseum Langelandsfort har nemlig fået adgang til de polske arkiver fra dengang, og nu er hele den komplekse sag rullet op på fortet, hvor der netop er åbnet en særudstilling sommeren over om de to danske spioner. Polennu.dk bringer sommeren over dele af den fængslede spions beretninger om sagen, og om det at være spion for Danmark.

Fly, flådebaser og kampvogne

Jens Ellekær arbejdede for Forsvarets Efterretningstjeneste i årene 1982-87. I den periode rejste han til Polen og DDR en gang om året med opgaver fra FE. Opgaverne bestod i at observere og om muligt fotografere militært udstyr og installationer såsom fly, kampvogne, flådebaser og radarer, så FE kunne opretholde et ”normalbillede” af den militære situation i Østblokken.

(Fortsættes under)

Danske spioner afsløret og tilbageholdt i Polen

LÆS: Danske spioner afsløret og tilbageholdt i Polen

Huller i muren

De polske kaserner og militære installationer lå ofte skjult og godt bevogtede, men de var også nedslidte, og indimellem lykkedes det at fotografere direkte ind gennem huller i muren. Det var ifølge Jens Ellekær nogle de mest nervepirrende øjeblikke i hans arbejde.

Hemmelig spion i Polen

Samarbejdet med FE foregik uformelt uden kontrakt eller ansættelsesforhold. Jens Ellekær fortæller, at han hvert år blev kontaktet af sin forbindelsesofficer, som spurgte om han havde lyst til at tage en ny tur. Derefter blev han introduceret for de militære objekter, som FE var interesseret i det år, og som han skulle lære udenad inden turen.

Efter hjemkomsten afleverede han de brugte fotofilm, som blev fremkaldt, og så afleverede han mundtligt den viden, han havde indhentet på turen.

Jens Ellekær fortæller her selv om sit arbejde for Forsvarets Efterretningstjeneste som spion i Polen. Sommeren over bringer polennu.dk flere klip om sagen med den tidligere danske spion. Filmklippene er produceret af Langelandsfortet. Se og hør Jens fortæller om opgaverne som spion, hvordan missionernes forberedes og hvornår de afsluttes – og hvordan. God fornøjelse!

Jens Ellekær: Opgaverne

3 Langelandsfortet Danske spioner i Polen under den Kolde Krig OPGAVERNE

Jens Ellekær: Huller i hegnet

4 Langelandsfort Danske spioner i Polen under den Kolde Krig HULLER I HEGNET

Jens Ellekær: Forberedelserne til turen

5 Langelandsfortet Danske spioner i Polen under den Kolde Krig FORBEREDELSEN AF TURENE

Jens Ellekær: Debriefing

6 Langelandsfortet Danske spioner i Polen under den Kolde Krig DEBRIEFING EFTER TURENE

LINK: Koldkrigsmuseum Langelandsfort

Langelandsfortet blev bygget i 1953 under Den Kolde Krig af Søværnet. Det skete for at Danmark kunne overvåge farvandet, og i krigstid forhindre fjendtlige skibe i at sejle gennem Langelandsbæltet. I 1993 blev fortet omdannet til museum, som hvert år tiltrækker interesserede fra hele verden.

Langelandsfortet – og udstillingen om de to danske spioner – har åbent hver dag sommeren over fra klokken 10.00 – 17.00.

LINK: Koldkrigsmuseum Langelandsfort

Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil nemlig gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Du kan gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.