KØBENHAVN: Europabevægelsens formand Stine Bosse og LGBT Danmark lyver og manipulerer med historiske kendsgerning på bekostning af polakkerne, mener polennu.dk chefredaktør.
LGBT. Har med stor undren, læst en kronik i Berlingske under overskriften:
Bialystok var i 1930erne arena for udstødelse af jøder. I dag ses de spæde skridt til at udstøde LGBT+-personer.
Bag ordene i kronikken er Europabevægelsens formand, Stine Bosse, formand for Copenhagen Pride, Lars Henriksen og Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef hos LGBT+ Danmark.
Hvad de næppe er klar over, er at de med deres indlæg giver fornyet ugennemtænkt støtte til LGBT-haderne i Polen. For indlægget indeholder både løgne, manipulationer og historiefusk, og udstiller samtidig afsendernes manglende og fordomsfulde indsigt mod polakker. Og det er en sand gave til Kaczynski-regimet og dets indædte kamp mod LGBT-ideologien. Nu kan de igen fremvise beviser på det ”grimme udlands manipulationer med polsk historie”.
Bialystok
Lad os starte fra begyndelsen: Bialystok var i 1930erne arena for udstødelse af jøder, er påstanden. Det passer jo ikke. Bialystok har gennem århundreder været en multikulturel by med blandt andet et levende muslimsk mindretal. Før Anden Verdenskrig var mere end halvdelen af byens befolkning jøder. I Polen nød de nemlig gennem århundreder bedre beskyttelse end noget andet sted i Europa, inklusiv i Danmark. Deres relative sikkerhed stoppede brat, da Nazi-tyskerne i 1941 kom væltende med deres våben og ideologier for at udslette befolkningsgrupper af anderledestænkende. Det var jøderne, homoseksuelle og andre minoritetsgrupper, som tyskerne var ude efter. Det nazistiske tankegods havde fået medløb i mange europæiske lande; blandt andet i Danmark, læs f.eks. Jyllands-Postens leder om Krystalnatten i november 1938. Der er intet der tyder på, at der var flere medløbere i Bialystok, end nogen andre steder.
Så hvis kronikkens forfattere, vil skælde nogle ud for rædslerne mod jøderne i Bialystok, så skal fordømmelserne alene sendes til Berlin, og ikke til det polske folk som det er mere end relevant at tælle med på offersiden for Nazitysklands myrderier. Seks millioner polakker døde i Polen under Anden Verdenskrig, tre millioner af dem var jøder. Men da kronikkens forfattere tilsyneladende ikke er helt opdateret på polske forhold og LGBT-problematikker i Polen, så kan vi fortsætte lidt med tolerancens historie i Bialystok.
Tolerance
Det er også i Bialystok at det polske muslimske mindretal i Polen holder til. I november 2015 sagde formanden for muslimerne i Polen, Adham Abd El Allego i et interview med polske TVN24 fra byen:
– Hele den vestlige verden bør lære af Polen, hvordan de skal modtage islam og muslimer for virkelig at integrere dem i landene. Den muslimske formand siger også, at Polen aldrig har behandlet muslimer som andenrangs-borgere. De polske muslimer, der kom til Polen i 1400-tallet, har gennem historien tværtimod modtaget jord og adelstitler fra den polske stat, og har selv ofret deres blod for Polen gennem 600 år.
– Jeg mener, at hvis Vesteuropa lærte af dette (polske integration), i stedet for at smide dem (muslimerne) ud i ghettoer, så ville de have færre problemer, end de har i dag, sagde den muslimske leder.
Homoseksuelle forhold tilladt
Da Polen efter 123 år, blev et selvstændigt land igen i 1918 var der da heller ikke forbud mod homoseksuelle. Det var der til gengæld i en lang række af de europæiske lande, men altså IKKE i Polen. I 1932, da man bl.a. fastslog den seksuelle lavalder i Polen, skrev man såvel hethero- som homo- begreberne ind i de polske lovtekster. Mange levede dengang i åbne homoseksuelle forhold, en af de mest kendt var lederen af musikkonservatoriet i Warszawa. Og hvis vi skal pille lidt mere af fordommene, inden Polen bliver gjort til en historisk slyngelstat, så er abort-spørgsmålet heller ikke et gammeldags levn fra det traditionelle katolske Polen. Abort blev tilladt i Polen helt tilbage i 1932, altså før det skete i Danmark.
Fremmede ideologier
Hvorfor har Polen så problemer på de områder i dag, kan man med rette spørge? Et bud på et svar kunne være, at der kom nogle udefra, der påtvang polakkerne nogle helt andre værdier og ideologier, end de brød sig om. Først de nazistiske tyskere fra 1939 med deres jøde og LGBT-had, og siden de russiske kommunisterne fra 1945, der vendte op og ned på familiemønstrene og sendte kvinderne mod manges vilje, ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at de henrettede frihedskæmpere og katolske præster og forfulgte alle, der ikke underlagde sig den sovjetiske kommunistiske ideologi. Den indebar blandt meget andet; en total benægtelse af at homoseksualitet overhovedet findes. Det har polakkerne heller ikke glemt.
Derfor er det også nemt for det magtsyge, kriminelle og konfrontationssøgende polske regime, at lave skræmmekampagner og advare om en ny fremmed og ukendt ideologi, der – i nogle polakkers øjne – måske kan udvikle sig i retning af kommunismen og nazismen. Hvis man mangler empati og indsigt, kan man blot latterliggøre den kendsgerning, men hvis man oprigtigt vil forsøge at forstå, hvorfor det lykkedes regimet at skræmme polakkerne mod nye ideologier (læs: EU&LGBT), så bliver man nødt til at regne denne sammenhæng med ind i ligningen.
LGBT-frie zoner
Forfatterne til kronikken skriver også: En tredjedel af alle kommuner er LGBT-frie zoner. Det passer heller ikke. Der er over 2.100 kommuner i Polen, cirka 100 af dem har erklæret sig som LGBT-frie zoner. Der er 16 regioner i Polen, fem af dem har erklæret sig LGBT-frie. Målt på areal kan man godt sige, at en tredjedel af Polens areal er LGBT-frie zoner, men det er de tyndest befolkede regioner der er LGBT-frie zoner.
Det hører også med til historien, men åbenbart ikke i kronikken, at polske domstole af flere omgang, har givet demonstranter medhold i at de kan gennemføre LGBT-optog i de LGBT-frie zoner. Der er ingen lovhjemmel for zonerne, og det er også sludder når nogle hævder, at man får bøder eller kommer i fængsel for at kysse hinanden, hvis man er af samme køn. Det passer simpelthen ikke.
Det er ren symbol-politik med de LGBT-frie zoner fra den national-konservative regerings side, selv om det naturligvis er slemt nok. Men med til historien hører også, at mange af de store byer i Polen har erklæret sig som LGBT-byer, altså byer hvor LGBT-folk er mere end velkomne, og hvor man hylder regnbueflagets værdier. Den kendsgerning mangler også fuldstændigt i den meget ensidige kronik.
Fra Bornholm til LGBT-frihed
Og så lidt geografi. I kronikken står der: Der er godt 100 kilometer fra Bornholm til det nordlige Polen. Det er korrekt, men hvis det er med tanke på afstanden til selvudråbte LGBT-frie områder, så tager forfatterne igen fejl. Der er godt 600 kilometer i luftlinje fra Rønne på Bornholm til den første LGBT frie zone. Hvis man vil besøge de LGBT-frie zoner i bil, så skal man kører næsten 1.000 kilometer. Man skal altså ikke være bange for at besøge Polen med et regnbueflag, som man godt kan få indtryk af når man læser kronikken.
LGBT fremskridt
De seneste 20 år har det polske folk flyttet sig med syvmileskridt, når det handler om at smide kommunismens benægtelse af homoseksualitet over bord. De første Gay Prides blev holdt i Warszawa i starten af 00’erne med store moddemonstrationer til følge, men de seneste år har der været store LGBT-parader i byer som Warszawa og Gdansk, der har været folkefester. I år har LGBT-miljøerne holdt parade i Bialystok, i det nuværende polske bibelbælte og med mange regerings-tro vælgere. Der var som forventet moddemonstrationer, og der er da stadig mange kampe forude for det polske LGBT-miljø, men bevægelsen er i gang.
Men hvis kampen for LGBT-rettigheder og tolerance i Polen skal vindes, så skal og bør det foregå på et hæderligt og oplyst grundlag, og ikke med kronikker, der udstiller, at forfatterne ikke selv kan leve op til egne idealer.
Skytset skal rettes mod den polske top – den polske centralregering, ikke mod det polske folk. Indtil nu har kronikkens forfattere med deres historieforfalskede fordomme overfor de udsatte polakker – alene opnået at give mere unødig medvind til det polske regime og til deres ekstreme ideologiske hetz overfor LGBT-samfundet i landet.
Det var næppe ideen med kronikken og de farverige demonstrationer foran Polens ambassade i Danmark forleden, men det er resultatet….
Jens Mørch, chefredaktør polennu.dk
Watch this video on YouTube