Dementi: Polske jagerfly kommer ikke til Ukraine

Det_polske_luftvåben_bytter_gamle_jagerfly_med_Danmark
Der bliver ikke sendt MiG-jagerfly fra Polen til Ukraine, selv om USA synes det er en god ide, og har tilbudt nye fly som erstatning. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polen vil ikke sende MiG-jagerfly til Ukraine, selv om USA overvejer at sende F-16 fly til polakkerne som erstatning.


Polske jagerfly kommer ikke til Ukraine, og det har aldrig været planen. Det siger to højtstående polske embedsmænd. Dementiet kommer efter, at den amerikanske udenrigsminister lørdag meddelte, at USA har givet Polen grønt lys til at sende fly til Ukraine. Betingelsen skulle være at Polen i stedet fik F-16 fly fra USA.

– Vores regering har allerede udtalt, at vi ikke overfører kapaciteter, siger Paweł Soloch, der er leder af Polens Nationale Sikkerhedstjeneste (BBN), til TVN24.

polennu.dk har skrevet om den overraskende nyhed, som nu afvises i Polen.

Polens forsvar klar med jagerfly til Ukraine

– Vi tænker først og fremmest på Ukraines sikkerhed og på at stoppe den forfærdelige krig. Men vi må også se på den potentielle eskalering af konflikten i retning af en verdenskrig, siger Soloch.

Viceminister: Ingen jagerfly

For en uge siden garanterede den polske præsident Andrzej Duda det samme; at der ikke vil blive overført fly og soldater til Ukraine. Derfor var meddelelsen fra USA også en overraskelse, men flere ting peger i retning af at repræsentanter for Polen havde spurgt USA om der kunne laves en deal med nye jagerfly, men tilsyneladende uden opbakning fra de polske sikkerhedsenheder og den polske regering.

LÆS  Polens præsident bryder igen aftale med USA

Tidlige forlydender om, at andre NATO-lande ville sende kampfly, er heller ikke blevet til noget.

LÆS  Uofficielt: USA vil flytte soldater fra Tyskland til Polen

Den polske viceindenrigsminister Maciej Wasik bakker sikkerhedstjenestens chef op. Til Polsk Radio sagde han i dag, at ”vores holdning til kampflyene har ikke ændret sig”.

– Beslutninger om denne form for støtte skal tages af NATO, og bør ske i fællesskab. Det skal ikke være sådan, at landene bare kan hjælpe på egen hånd, sagde Wasik til Polsk Radio.

NATO har også indtil videre afvist Ukraines appeller om at skabe en flyveforbudszone over sit territorium.

Støt polennu.dk og få flere nyheder fra Polen på dansk. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00. På forhånd tak.