Uofficielt: USA vil flytte soldater fra Tyskland til Polen

USA soldater væk fra Polen
Moskva beskylder Polen for at ville angribe Ukraine, og indlemme landet i Polen efter en folkeafstemning. Det er dog falske oplysninger, advarer talsmanden for de polske efterretningstjenester. Arkivfoto.

WASHINGTHON: Ifølge Wall Street Journal, har Donald Trump givet ordre til at trække US-soldater hjem fra Tyskland. Nogle af dem skal sendes til Polen.


Det respekterede amerikanske dagblad Wall Street Journal (WSJ) skriver, at Donald Trump har givet ordre til at hente 9.500 soldater og andet personel hjem fra Tyskland inden september. Ifølge Reuters, vil en del af dem blive overført til Polen. WSJ har oplysningerne fra kilder i regeringen, men Pentagon – det amerikanske forsvarsministerium – har endnu ikke kommenteret oplysningerne.

Truet flere gange

USA har flere gange truet Tyskland med at ville trække soldaterne hjem, hvis ikke tyskerne bruger mindst 2 procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. Tyskerne har også været tilbageholdende med at deltage i NATO’s kernevåben program, hvilket flere gange er påtalt af den amerikanske ambassadør i Warszawa, Georgette Mosbacher. Da Trump besøgte Warszawa i juni sidste år, lovede han den polske præsident Andrzej Duda, at overføre US-soldater fra Tyskland til Polen.

USA har i alt 34.500 soldater og andet personel udstationeret i Tyskland. De amerikanske soldater er i dag hovedsageligt udstationeret i Rheinland-Pfalz, Bayern, Baden-Württemberg og Hesse.

Beslutningen bliver ikke populær i alle NATO-lande, da Rusland har truet med repressalier, hvis der kommer flere US- eller NATO-soldater til Polen.

Flere nyheder fra Polen på dansk?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.
DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.