Polens forsvar klar med jagerfly til Ukraine

nato_jagerfly
Polens forsvar vil sende MiG-jagere til Ukraine, hvis USA vil garantere Polen nye forsyninger af F-16 fly, som på billedet. Arkivfoto.

WASHINGTON: USA har ingen indvendinger mod at Polen vil give MiG-jagerfly til Ukraines hær. Polakkerne kræver til gengæld at de får F16 fly som erstatning.

LÆS  FIFA: Polen er i playoff-finalen til fodbold VM 2022

Da Ukraines præsident bad om luftstøtte i sidste uge, rettede Polen henvendelse til USA. De spurgte om USA ville give dem nye F16 fly, hvis Polen gav nogle af deres MiG-jagere til Ukraine.

– Det Hvide Hus modsætter sig på ingen måde Polens overdragelse af jagerfly til Ukraine, siger en talsmand for den amerikanske præsident til Politico, skriver onet.pl.

Biden-administrationen har ingen indsigelser, selv om det kan føre til en eskalering af spændingerne mellem NATO og Moskva. Samtaler mellem Warszawa og Washington er stadig i gang, men det amerikanske tilsagn om nye fly, tager længere tid. Pensionerede piloter fra tidligere Sovjet-stater har meldt sig frivilligt.

Nye jagerfly på vej?

– Vi arbejder på, hvordan vi kan genopbygge ressourcerne (i det polske luftvåben, red.), hvis de beslutter sig for at overføre fly til Ukraine, siger talsmanden. Han siger også, at den praktisk overlevering af flyene til Ukraine kan blive kompliceret, fordi Rusland vil angribe våbentransporterne inde i Ukraine.

Polen har siden 2006 moderniseret flyvevåbenet, hvor landet også fik sit første F-16 fly. I 2020 brugte Polen 4,6 milliarder dollars på 32 nye F-35 fly. Det første kommer i 2024, hvor efter de tidligere russiske fly vil være helt udfaset.

I de seneste par uger har USA også sendt i alt 12.000 soldater til Europa, for at styrke alliancens østflanke. De fleste er i Polen, hvor de arbejder sammen med 4.000 soldater fra NATO, hvor af mange også er amerikanske.

LÆS  Erdogan sender F-16 fly og droner til Polen

DEMENTI – 8. marts 2022

Dementi: Polske jagerfly kommer ikke til Ukraine

Støt polennu.dk og få flere nyheder fra Polen på dansk. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00. På forhånd tak.

LÆS  Nye øjenvidne beretninger om 9/11 i ny polsk bog