KØBENHAVN: Polens udenrigsminister er i spil som ny EU-kommissær, men han kan også blive NATO-generalsekretær når internationale topjob skal fordeles.
I år skal kabalen med en række internationale topjob i Europa gå op. Det er i den samme kabale, at den danske statsminister Mette Frederiksen nævnes i flere sammenhænge. Intet er afgjort – alle muligheder er stadig åbne. Men sikkert er det, at Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski er en oplagt kandidat til flere topposter.
Støt polennu.dk med 50 kroner om måneden?
Ny EU-kommissær
EU-kommissionen ventes at oprette en ny kommissærstilling med ansvar for sikkerhed og forsvar. Beslutningen er ikke truffet endeligt, men alt tyder på at det bliver en realitet. Kommissionsformand Ursula von der Leyen nævnte også ideen under sikkerhedskonferencen i Munchen i februar.
Når det nye topjob oprettes, vil den polske udenrigsminister Radoslaw (Radek) Sikorski, være polakkernes kandidat. Den polske statsminister Donald Tusk har allerede indledt lobbykampagne for at få ham valgt til den nye forventede toppost. Og det er der mange gode grunde til.
NATO topjob – kandidat igen?
Radek Sikorski er en utrolig erfaren international politiker, der var udenrigsminister under den første Donald Tusk regering (2007-2014). Han var også kandidat til posten som NATO-generalsekretær i 2009, men tabte den gang i kampen mod danske Anders Fogh Rasmussen. Tyskland var dengang utrygge ved at få en polak med et anstrengt forhold til Moskva, ind på posten.
LÆS: Polen opruster i kampen om NATO-toppost
Men Radek Sikorski kan også komme i spil som ny NATO-generalsekretær denne gang, når Jens Stoltenberg (Norge) stopper til oktober. Central- og Østeuropa har aldrig haft NATO-topposten, selv om landene nu har været med i alliancen i 25 år.
Radek Sikorski var med i Polens optagelsesforhandlinger til NATO dengang. Men hvordan kan han nu igen nævnes som ny NATO-generalsekretær? Svaret er enkelt.
Derfor bør Sikorski være NATO-generalsekretær
Fire af de store NATO-lande – USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig er godt nok allerede enige om at pege på Hollands fungerende regeringsleder, Mark Rutte. Men det uartige EU og NATO-medlem Ungarn, har allerede afvist kandidaturet. En ansættelse kræver enighed, medmindre andet gradbøjes under henvisning til krigen i Ukraine. Men Ungarn er ikke alene om utilfredsheden med, at de Central og Østeuropæiske lande igen forbigås med en NATO-toppost. Skandinavien (Jens Stoltenberg, Norge og Anders Fogh Rasmussen, Danmark) har haft posten i 15 år, før det var det Holland der havde posten. I denne sag, står Ungarns Viktor Orban næppe alene, selv om ingen vil sige det højt fordi enighed er vigtigt i konflikt med Rusland, der vil udnytte hver en sprække i sammenholdet. Men de nye NATO-landes krav er berettiget, og her er Radek Sikorski kandidaten, der kan træde til.
Der findes i øjeblikket næppe en bedre kandidat til NATO-topposten end Radek Sikorski. Han har stor international erfaring, erfaringer fra Afghanistan som krigsreporter og en erfaren udenrigsminister og medlem af Europa-Parlamentet og formand for det polske parlament. Han er også tidligere forsvarsminister.
Kan Sikorski samle støtte?
Der er næppe nogen tvivl om, at alle Central- og Østeuropæiske lande vil støtte Sikorski, og han vil også kunne opnå støtte fra Frankrig, USA og Storbritannien – og formentlig også fra Danmark, Sverige, Norge og Finland. Der er derimod langt mindre sikkert, at Tyskland vil støtte Radek Sikorski. Sikorski er kendt som en stærk fighter, men i Tyskland er der ingen begejstring for at vælge en kandidat fra Central- og Østeuropa, der kan ”provokere” Rusland.
Radek Sikorski er under alle omstændigheder et kompetent, godt og stærkt bud på en ny NATO-generalsekretær. Ikke mindst nu, hvor det er nødvendigt at have en kompetent person, der ved hvordan man spiller spillet mod den konstante angreb og trusler fra Putins Rusland.
Hvis ikke Sikorski får topjob som ny NATO-generalsekretær, så er Sikorski selvskrevet til at bliver ny EU-kommissær med ansvar for sikkerhed, forsvar og rumforskning, vurderer polennu.dk.
Den næste NATO-generalsekretær udpeges på topmødet i Vilnius, den 12. og 13. juli.
Jens Mørch, chefredaktør polennu.dk
BIOGRAFI: Aktivist og krigsreporter
Radoslaw Sikorski er 61 år. Baggrund: Formand for de strejkende skoleelever i Bydgoszcz under kommunismen og Solidarnosc-optøjerne i marts 1981. Radek Sikorski flygtede til England i 1981. I 1986 og frem til 1989 var Sikorski krigs korrespondent i Afghanistan og Angola. Radek Sikorski er tidligere vice-forsvarsminister og var med i forhandlingerne i 1992 om Polens optagelse i NATO (1999).
LÆS: Biografi om Radek Sikorski (2015)
Støt polennu.dk med 50 kroner om måneden?
Min. @sikorskiradek wziął dziś udział w konferencji #WEC2024, której celem jest kształtowanie debaty polsko-europejskiej.
Na marginesie wydarzenia minister rozmawiał z wiceprzewodniczącą Komisji Europejskiej 🇪🇺@VeraJourova.
Dowiedz się więcej ⤵️https://t.co/xMZtaQG88t
— Ministerstwo Spraw Zagranicznych RP 🇵🇱 (@MSZ_RP) March 15, 2024