Donald Tusk: Advarsel om krig i Europa

Donald Tusk advarsel om krig i Europa, har skabt overskrifter over store dele af verden. Men det er langt fra første gang, at den polske statsminister advarer verden om Putins hensigter. Grafik: PN Teknik.

WARSZAWA: Den polske statsministers advarsel om krig i Europa er gengivet i alverdens medier. Vi er ikke klar, siger Donald Tusk.


Polens statsminister Donald Tusk advarsel om krig i Europa, er nået ud til alverdens store medier. Tusk har taget bladet for munden, og kommer med en kraftig opfodring og advarsel.

(Fortsættes under)

Advarsel om krig i Europa

– Krig er ikke længere noget fra fortiden, det er virkeligheden, og den begyndte for over to år siden, siger Donald Tusk til britiske BBC. Han sagde også, at Europa hurtigt kan være midt i en krig, som man slet ikke er forberedt på. Derfor skal man sætte alt ind for at stoppe Ruslands invasion af Ukraine.

– Vi er ikke klar, konstaterede han.

Den polske statsminister roste i samme forbindelse sine europæiske allierede for et stærkere sammenhold, men sagde at de næste to år er kritiske. Han siger at Ukraine – i hele kontinentets interesse – ikke må blive besejret af Rusland. Hans kommentarer kom efter, at Rusland torsdag indledte et massivt angreb på Ukraines energisystem.

– Vi lever i det mest kritiske øjeblik siden afslutningen af Anden Verdenskrig, sagde Donald Tusk.

Advaret før

Det er ikke nyt at den polske statsminister advarer om de russiske hensigter. Det gjorde han også da han første gang var statsminister i perioden fra 2007 – 2014. Tilbage i 2009 tilbød Vladimir Putin sin polske kollega Donald Tusk, om Polen og Rusland ikke skulle dele Ukraine mellem sig. Tusk rapporterede straks budskabet videre, som ikke blev taget alvorligt. Polen, Ukraine, Letland, Litauen, Estland og andre lande, har siden Ruslands krig i Georgien i 2008, advaret vesten mod Putins stormagtsdrømme. Det samme har den tidligere nu afdøde danske udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen gjort.

Putin: Vil ikke angribe

Den russiske præsident Vladimir Putin sagde godt nok i denne uge, at Moskva ikke havde tænkt sig at angribe NATO-lande, men advarede dog samtidig om, at hvis Ukraine fik F-16 kampfly fra flyvepladser i andre lande, så ville de blive “legitime mål, hvor de end måtte være placeret”.

Det skal i den forbindelse nævnes, at Vladimir Putin også tidligere har forsikret om, at han aldrig vil angribe Ukraine.

LINK: BBC Donald Tusk