Tusk_og_Sarkozy_i_Gdansk
Den franske EU formand Nicolas Sarkozy og Polens regeringsleder Donald Tusk fik lørdag lejlighed til at drøfte forholdet mellem EU og Polen på tomandshånd. Det skete i Gdansk i forbindelse med 25 års dagen for Lech Walesa modtagelse af Nobels fredspris.
LÆS  Polakker skal brevstemme om præsident den 10. maj


Den franske præsident og EU-formand Nicolas Sarkozy var en af de 300 internationale personligheder, der lørdag ankom til Gdansk for at deltage i festligheder til ære for Polens tidligere præsident, Lech Walesa.

Den polske regeringsleder var sammen med EU-formand det meste af dagen i går, og det gav dem lejlighed til at drøfte forholdet mellem EU og Polen på tomandshånd.

Mødet mellem de to statsledere udviklede sig så venskabeligt, at EU formanden ændrede sit dagsprogram, for at være sammen med Donald Tusk.

Systemet duer ikke

På en konference lørdag, inden festlighederne for alvor tog fart, sagde Lech Walesa at det internationale samfund har spillet fallit, efter russernes overgreb på Georgien.

– Det er svært at forestille sig global fred, når det etablerede system (EU og FN red.) ikke kan håndterer situationer som den i Georgien.

Lech Walesa har tidligere udtalt, at verden har brug for et nyt globalt forum der kan sikre menneskerettigheder og retfærdighed i verden.

– FN duer ikke, sagde den tidligere polske præsident og verdens vel nok mest berømte elektriker.

I august 1980 stod han bag det oprør, der senere førte til Sovjetunionens kollaps.

Nobelpris til General Jaruzelski

Sovjetunions sidste leder, Mikhail Gorbatjov, som også har modtaget Nobels Fredspris, var ikke selv til stede i Gdansk.

LÆS  DOM: Kaczynski skal undskylde Smolensk-udtalelse

På en tv-forbindelse sagde han, at også general Jaruzelski har fortjent en Nobel-pris, selv om det var generalen, der som regeringsleder indførte krigsretstilstand i Polen i december 1981.

Det var tydeligvis en udtalelse som irriterede Lech Walesa, og som han tog klar afstand fra.

De var der alle sammen

LÆS  Gdansk borgmester i livsfare efter overfald

Blandt deltagerne i festlighederne i Gdansk var bl.a.: præsidenten for EU-kommissionen Jose Barroso, Dalai Lama, Sydafrikas tidligere præsident Frederik de Klerk, Frankrigs nuværende præsident og EU formand Sarkozy, Polens udenrigsminister Radek Sikorski, Israels Simon Peres og mange andre fremtrædende personligheder