KØBENHAVN: Ny abortlovgivning deler koalitions-partierne, siger Polen ekspert til P1 Orientering efter at en afstemning i parlamentet har sendt loven i udvalg.
Debatten om ny abortlovgivning i Polen fortsætter. Et flertal i det polske parlament Sejmen, har fredag sendt sagen om ny abortlovgivning, i et særligt underudvalg, der skal vurdere tre forslag til en ny abortlovgivning.
Den tidligere regering, der fratrådte den 13. december, havde indført ekstreme stramninger af den i forvejen strenge abortlov fra 1993 i det katolske land. Den vil et flertal i parlament have gjort mere lempelig, men hvordan. Det er ikke lige til.
Splitter regeringskoalitionen
Danmarks førende Polen ekspert, og tidligere polennu.dk journalist, Anna Werenberg, siger til DR P1 Orientering fredag eftermiddag, at spørgsmålet om abort splitter regeringskoalitionen. Men det har dog stået klart siden oktober, at der vil komme en ny abortlovgivning.
– Donald Tusk, Borgernes Platform og Venstre (Lewica, red.) vil have en 12 ugers grænse, som vi kender det herhjemme fra, siger Werenberg. Men partiet Den Tredje Vej, der består af Polen 2050 og det polske folkeparti PSL, er knap så villige til at følge koalitions øvrige medlemmer. De vil gerne have en folkeafstemning, som Venstre til gengæld modsætter sig. Forvirret?
Udvalg med kvinder
Det er man også i Polen. Derfor er spørgsmålet nu sendt i et særligt nyoprettet udvalg i Sejmen, der består af 27 kvinder. Det næste skridt på abortområdet afventer nu det særlige udvalgs konklusioner. Uanset hvad udvalget kommer frem til, så skal forslaget også godkendes af den polske præsident Andrzej Duda. Det ventes at han vil blokere for enhver liberalisering af abortloven. Der er præsidentvalg i Polen i 2025.
Bliv klogere på kampen om Polens nye abortlovgivning og hør DR P1 Orientering med Polen ekspert Anna Werenberg og DR-værterne Anne Kirstine Hermann og Ole Brink.
P1 Orientering | Fredag 12. apr. 2024 | DR LYD
Fejl i danske medier
I forbindelse med den ny abortlovgivning, har danske medier med Ritzau som leverandør, skrevet at Donald Tusk regeringen kom til magten i oktober sidste år.
Det er faktuelt forkert. Først den 13. december – efter flere måneders benspænd fra den polske præsident Andrzej Dudas side – blev en ny regering med Donald Tusk som statsminister indsat.