NEW YORK: En original gennemslagskopi af Schindlers liste, gemt af hans bogholder Itzhak Stern, er kommet på auktion. Originalen er aldrig fundet.

Nu er den femte kopi af en original Schindler liste sat på auktion hos en antikvitetshandler i New York. Prisen er sat til 2,2 millioner dollars.

Ejeren vil ikke have sit navn frem, men er repræsenteret af Gary Zimet, der er specialist i historiske dokumenter, skriver AP/TVP Info.

Ni eller ti lister i alt

David Crow, der er forsker på Elon Universitet i North Carolina, USA siger; at Schindler lavede ni eller ti lister med et ukendt antal jøder, der arbejdede for fabriksejeren.

På den måde undgik de døden i gaskamrene i de tyske udryddelseslejre Auschwitz og Birkenau (Auschwitz III) i slutningen af Anden Verdenskrig.

Kun den ene liste er indtil nu blevet fundet.

Fem i alt

Den originale (med blæk) er ikke fundet og menes brændt, mens fem carbon-kopier indtil nu er dukket op. Eksperter mener, at det er den sidste, der nu kommer på auktion.

I forvejen opbevares to af eksemplarerne på Yad Vashem museet i Jerusalem, et eksemplar på Holocaust museet i USA og en udgave er i det tyske rigsarkiv.

801 navne

Den aktuelle liste, som har været opbevaret af Schindlers nære medarbejder, er på 13 sider og dateret den 18. marts 1945.

På listen er der 801 navngivne jøder, der blev reddet fra døden, takket være Oskar Schindler.