Cabo_da_Race_portugal_polen
LISSABON: Det var formentlig ønsket om en selfie fra ferien, der var årsagen til at et polsk par blev dræbt i weekenden.

Et polsk par styrtede 80 meter ned fra en klippe på Cabo da Race i det vestlige Portugal. Faldet skete mens deres to børn på 5 og 6 år så til lørdag eftermiddag. Først søndag blev de to lig fundet.

Trodset sikkerhedshegn

Havnechefen i Cascais, Dario Pinto Moreira, siger til den portugiske tv-station CMTV, at polakkerne havde trodset et sikkerhedshegn for at tage et foto af parret – en såkaldt selfie. Parrets små børn, der var vidne til ulykken, er nu under psykiatrisk behandling.

Bosat i Portugal

Polens konsul i Lissabon oplyser, at familien har boet flere år i Portugal.