Englands dronning ny protektor for polsk kultur

    Dronning_Elizabeth_II_står_bag_polsk_kultur_år_i_Storbritannien

    Storbritanniens Dronning Elizabeth II og den polske præsident Lech Kaczynski er begge protektorer for ‘PL! 2009 – 2010’ det polske kulturår i England, Skotland og Irland.


    Dronning Elizabeth II og den polske præsident Lech Kaczynski er begge med i engelsk-polsk kulturår, der starter i London den 30. april.


    I næste måned starter ’PL! 2009 – 2010’ et kulturår med polske koncerter, udstillinger, litterære festivaler og meget andet i Storbritannien. Dronning Elizabeth II og Polens præsident Lech Kaczynski er protektorer for det polsk-britiske kulturår.

    Hele Storbritannien

    I britiske byer som bl.a. London, Edinburgh, Glasgow, Belfast, Liverpool og Oxford vil der fra 30. april og langt ind i 2010 være talrige arrangementer i forbindelse med ’Polska Year’, oplyser Polens Udenrigsministerium.

    Starter i London

    ’PL! 2009 – 2010’ starter med en højtidelig koncert i Londons Cadogan Hall i Chelsea, London, hvor den polske radios symfoniorkester under ledelse af Jacek Kaspszyk spiller værker af polske komponister som Andrzej Panufnik, Witold Lutoslawski og Mieczyslaw Karlowicz.

    Det nye Polen

    På en pressekonference i Warszawa sagde Polens udenrigsminister Radek Sikorski om de polsk-britiske kulturarrangementer:

    – Det er vores ambition at præsentere omfattende og opdaterede informationer om Polen, vores kultur og vores historie – til bredden i det britiske samfund.

    – Vi ønsker at vise, at Polen i dag er et land af veluddannede mennesker, fulde af initiativ og kreativitet, som ikke er bange for at møde nye udfordringer.

    Adam Mickiewicz

    Det er det kommende polske kulturinstitut, Adam Mickiewicz Instituttet, der sammen med det polske udenrigsministerium og ministeriet for kultur og nationalarv og Polens ambassade i London, der fra polsk side står bag ’PL! 2009 – 2010’.

    Kendt ambassadør

    Polens nuværende ambassadør i London er den højt respekterede Barbara Tuge-Erecinska, der er tidligere viceudenrigsminister – og Polens ambassadør i Danmark under det dramatiske EU-topmøde i København 12. – 13. december 2002.

    Læs mere om ‘PL! 2009 – 2010’ her