radek_sikorski_polen_polennu
BRUXELLES: EU’s udenrigsministre mødtes tirsdag, og mødes igen torsdag for at beslutte flere sanktioner mod Rusland oven på krisen i Ukraine.

Efter EU’s udenrigsministre mødtes tirsdag, er tonet blevet skærpet overfor Rusland. Ikke mindst efter at russiske separatister formodentlig, og med russiske våben, skød et passagerfly ned over det østlige Ukraine, hvor 298 blev dræbt. De fleste hollændere.

Fire områder

EU svarer igen overfor Ruslands indblanding i Ukraine, ved at indføre økonomiske sanktioner mod Rusland på fire områder, det siger Polens udenrigsminister Radek Sikorski tirsdag.

De fire områder der er tale om, er våben og militært udstyr, finansielle tjenesteydelser, teknologi og sanktioner indenfor energi området. Det blev ministrene enige om på mødet.

Lederen af den polske siger, at Kommissionen vil udarbejde konkrete forslag til sanktioner, der skal være færdige, når de 28 udenrigsministre mødes igen torsdag.

Danske harme

Det er både uværdigt og grotesk, at det stadig ikke er muligt at få adgang til vragresterne fra det nedskudte passagerfly fra Malaysia Airlines, det siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R)

– Rusland skylder alle lande med borgere i flyet, at de kan få adgang. Hvis ikke det sker, så er det nødt til at få konsekvenser. Det er ikke så svært at afgøre: Kan vi få adgang eller kan vi ikke få adgang? siger Martin Lidegaard.

Kun 200 af de i alt 298 omkomne fra flystyrtet i sidste uge er tirsdag ankommet til den ukrainske by Kharkiv, ligesom de sorte bokse fra flyet er blevet overdraget til myndighederne i Malaysia.

Smertegrænse nået

Martin Lidegaard understreger, at EU’s smertegrænse med Rusland både er nået og også overskredet, og han mener ikke, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er til at stole på.

To tunger

– Putin har talt med to tunger. Han vil gerne løse konflikten med Ukraine. Samtidig fortsætter han med at pumpe våben ind i Ukraine, siger Martin Lidegaard.