Polen er kommet under observation af EU, Europarådet og USA efter en række skandaler omkring bekymrende tiltag mod de demokratiske internationale aftaler. Arkivfoto.
WARSZAWA: Tre medlemmer fra Europasrådets Venedig kommission besøgte Polen torsdag og fredag.
Tre medlemmer af Europasrådets Venedig kommission afsluttede fredag et nyt besøg i den polske hovedstad.
Flere beføjelser
Kommissionen har kigget nærmere på en ny lov, der giver politiet øgede beføjelser. En lov som Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) har gennemført, siden de overtog regeringsmagten. Dagens møde begyndte hos anklagemyndigheden i Polen, hvor de tre skulle indsamle oplysninger, så kommissionen kan vurdere om loven overholder de internationale aftaler. Torsdag var delegationen i Højesteret.
Kræver rapport
Det er Europarådets parlamentariske forsamling, der har bedt om en rapport om forholdene i Polen under den nye regering og præsident, som tidligere omtalt på polennu.dk. Tidligere på året var en delegation i Polen for at kigge nærmere på krisen om forfatningsdomstolen.
Tre medlemmer
Delegationen fra Europarådet, der forlod Warszawa fredag, bestod af en svensker, en hollænder og en schweizer.