Europas største jødiske museum åbnet i Warszawa

Jødisk_Museum

Det historiske museum for polske jøder i centrum af Warszawa kommer til at rumme de polske jøders tusinde år lange historie. Foto: Muzeum Historii Zydow Polskich.

LÆS  Danmarks og Polens udenrigsministre mødes i Warszawa

WARSZAWA: De polske jøders tusindårige historie samles i Europas største jødiske museum. Museet åbner i dag lørdag i Warszawa.

LÆS  Præsidentens kiste kom til Warszawa i går

En stor del af Det Historiske Museum for Polske Jøder slår dørene op i dag lørdag i anledning af 70-året for udbruddet af opstanden i Warszawas jødiske ghetto. Selve hovedudstillingen åbner først i begyndelsen af 2014.

LÆS  Ny viden om Den Kolde Krig på stor udstilling

Levende kultur

I modsætning til andre jødiske museer verden over er Warszawas jødiske museum ikke et holocaustmuseum, men fokuserer på levende jødisk kultur. Museet vil give besøgende mulighed for at lære de polske jøders verden at kende.

Moderne museum

Museet – designet af den finske arkitekt Rainer Mahlamaki – er en moderne bygning på 12.000 m2. Dets konferencesal, biograf, koncertsal og center for forskning åbner i dag for besøgende.

450.000 jøder

LÆS  Dansk arkitektur i centrum af Warszawa

Det Historiske Museum for Polske Jøder ligger i centrum af den tidligere jødiske ghetto i Warszawa. Ghettoen blev oprettet i 1940 for at isolere jøderne fra resten af samfundet. Med sine ca. 450.000 jødiske indbyggere var Warszawas ghetto den største i Europa.

LÆS  Museum fortæller tusind års polsk-jødisk historie

Dødsstraf

Det var fuldstændig forbudt at forlade ghettoen, og den forbrydelse straffede nazisterne med døden. Den samme straf fik polakker, der prøvede at hjælpe jøderne.

Død i udryddelseslejrene

Jøderne levede under rædselsfulde vilkår, og 100.000 af dem døde af sult og sygdomme. I juli 1942 begyndte tyskerne at deportere jøderne til udryddelseslejrene. Op til den 19. april 1943, hvor den jødiske opstand mod tyskerne udbrød, blev mere end 300.000 jøderne sendt til Auschwitz eller Treblinka, begge udryddelseslejre.

LÆS  Bomben der kunne have reddet Warszawa

Håbløs kamp

Opstanden mod tyskerne udbrød tidlig morgen den 19. april 1943. De dårligt bevæbnede jøder var klar over, at de ikke havde chancer for overlevelse i kamp mod den tyske overmagt. De overlevende fra Warszawas ghetto sagde, at de kun ville selv vælge, hvordan de skulle dø.

LÆS  Park med murbrokker fra krigen får europæisk pris

Ghettoens endeligt

Det jødiske oprør blev slået brutalt ned af tyskerne i løbet af de næste uger. Den 16. maj 1943 blev Warszawas største synagoge sprængt, og den dag markeres som afslutningen på den jødiske ghetto i den polske hovedstad.