Færgen til Polen har sejlet fra København for sidste gang

    Polens-færgen_Pommeren_mellem_Danmark_og_Polen_har_sejlet_for_sidste_gang

    Pommeren, eller Polens-færgen, på sin sidste tur ud af Københavns Nordhavn fredag aften. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    KØBENHAVN: I aftes sejlede færgen Pommeren til Polen fra København for sidste gang. Ruten har kørt med underskud de senere år, og nu siger ejeren stop.


    Det var et vemodigt syn der mødte polennu.dk’s fotograf, da færgen Pommeren, også kaldet Polens-færgen, sejlede ud for sidste gang fra DFDS terminalen i Københavns Nordhavn mod Swinoujscie i Polen. Dermed er et vigtigt bindeled i de dansk-polske relationer forsvundet.

    Smutvej via Sverige

    Vindrose Rejser, der er agent for Polferries i Danmark oplyser, at man fremover kan sejle fra Ystad i Sverige til Swinoujscie.

    Busser til Polen

    Vindrose har fået indsat busser fra Københavns Hovedbanegård, der kører hver mandag, onsdag og fredag kl. 11.30. Bussen har forbindelse til færgeafgang fra Ystad klokken 14.00, som er fremme i Polen kl. 20.15. Færgen klokken 14.00 sejler hver dag Ystad, og er også en bilfærge.

    Fra Polen til Danmark

    Fra Polen er der daglig færgeafgang kl. 22.30 fra Swinoujscie med ankomst i Ystad kl. 06.30. Fra færgelejet i Ystad kører der en bus kl. 08.00 med retning mod Københavns Hovedbanegård, hvor den vil være fremme 9.30.

    Bilister kan få dækket broafgiften mellem Danmark og Sverige. Kontakt Vindrose Rejser for mere info på telefon 33 13 52 23.