Færre polakker frem til 2060, men markant flere ældre

    Andelen_af_ældre_i_Polens_befolkning_er_stigende

    I løbet af de næste 50 år vil den polske befolkning blive Europas ældste. Arkivfoto: polennu.dk


    Frem til 2060 falder antallet af polakker, men den del af befolkning, der er 65 år eller ældre vil vokse markant. Det viser en befolkningsprognose fra EUs statistik kontor, Eurostat.


    Antallet af polakker vil falde frem til 2060, viser en prognose fra EUs statistiske kontor, Eurostat. Kontoret har fremskrevet befolkningstallet i de 27 EU lande, samt Norge og Svejts frem til 2060.

    31,1 millioner polakker

    I 2008 er den polske befolkning på 38,1 millioner mennesker. Frem til 2060 vil befolkningtallet falde med syv millioner til 31,1 millioner. Faldet vil ikke ramme alle aldersgrupper.

    Antallet af polakker på 65 år eller der over vil blive mere end fordoblet – fra i dag 5,1 millioner til 11,3 millioner i 2060. Samtidig vil antallet af polakker i den erhvervsaktive alder (15-64 år) falde fra 27,1 millioner til 16,3 millioner.

    Færreste erhvervsaktive i EU

    Bliver Eurostats prognose til virkelighed, vil Polen i 2060 være det land, hvor der er færrest erhvervsaktive i forhold til antallet af ældre over 65 år. Hvor der 1. januar 2008 var 19 pensionister for hver 100 på arbejdsmarkedet, vil der i 2060 være 69.

    Gennemsnittet for de 29 lande vil være 53,5. Danmark ligger i følge forudsigelsen tredjelavest med 42,7 personer over 65 for hver 100 i aldersgruppen 15 til 64 år.