Andelen af polakker der læser syv bøger eller mere om året, er steget fra 9 procent i 2004 til 11 procent i dag. Arkivfoto.
WARSZAWA: Seks ud af ti polakker læste ikke en bog sidste år. Men trods et mindre fald i polakkernes læselyst er udviklingen ikke foruroligende.
Kun 37 procent af polakkerne læste mindst en bog sidste år, og det er et fald på en procent i forhold til 2017. Det viser en undersøgelsen som Polens Nationalbibliotek har lavet.
Ingen alarmklokker
Det er på ingen måde alarmerende mener det nationale bibliotek, der oplyser at udviklingen i polakkernes læselyst har været stabil de senere år. I perioden fra 2004 til 2008 faldt læselysten dog markant hovedsageligt på grund af nye teknologier.
Andelen af polakker der har læst syv eller flere bøger på et år, er steget fra 9 procent i 2004 til 11 procent sidste år.
Konkurrence til bøger
Nationalbiblioteket forstår godt, at der er et fald i læselysten. Mange voksne bruger deres fritid på digital underholdning, og bøger er – takket være nye teknologier – ikke længere eneste adgang til mere viden og flere informationer.