Den prisvindende polske film The Lure er en debutfilm af Agnieszka Smoczynska, og er en af de bedste debutfilm i dette århundrede har anmeldere skrevet. To gange kan filmen ses i Cinemateket i forbindelse med festivalen East by Southeast. PR-foto.
KØBENHAVN: Den prisbelønnede polske film The Lure om havfruerne i Warszawas natteliv, åbner international filmfestival i Cinemateket torsdag.
Filmen The Lure (Corki dancingu) er blevet kaldt den modigste polske filmdebut i dette århundrede, og den vil torsdag aften åbne filmfestivalen East by Southeast i Cinemateket i København.
Fra Wroclaw
Filmen er instrueret af den 38-årige prisvindende polske instruktør Agnieszka Smoczynska fra Wroclaw, der er et kendt ansigt i den polske filmindustri, og jurymedlem i år ved Polens største filmfestival i Gdynia.
Havfruer i nattelivet
Instruktøren tager seerne med til 1980’ernes pulserende natteliv i Warszawa, hvor to menneskeædende havfruer prøver kræfter med menneskelivet som succesfulde sangere og ulykkeligt forelskede.
Blander genrer
Filmen eksperimenterer undervejs med forskellige genrer fra musical til horror og den klassiske fortælling om det at blive voksen.
Internationale priser
The Lure, der havde premiere i december, har vundet en lang række internationale priser, blandt andet juryens specialpris på Sundance filmfestivalen i USA, hovedprisen på Calgary Underground Film Festival i Canada og hovedprisen på Chicagos Internationale Festival for Film of Musik.
Vises to gange
The Lure vises to gange på Cinemateket i København. Første gang torsdag, og anden gang den 16. november.
LÆS MERE
Eksternt link: The Lure i Cinemateket