Fire selskaber vil købe Lotos Oil

    Lotos_rafinaderi_i_Gdansk

    Fire selskaber har budt på den polske stats aktiemajoritet i energiselskabet Lotos. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Det statsejede energiselskab Lotos skal privatiseres. Fire virksomheder er godkendt til at afgive bud, men det holdes foreløbig hemmeligt hvem det er.


    Det polske finansministerium har godkendt fire virksomheder, der gerne vil give bud på at overtage 53 procent af aktierne i selskabet fra den polske stat, skriver IAR.

    Frist til november

    Men ministeriet vil ikke oplyse, hvilke selskaber der er tale om. Buddene skal indsendes senest den 16. november 2011, skriver IAR.

    Statsminister Donald Tusk sagde tidligere på ugen, at regeringen ikke kun vil se på økonomiske aspekter i udvælgelsen, men mest på hvad der vil gavne Polens samlede langsigtede interesser.