Fire ud af ti polakker går til gudstjeneste

    Kirke_i_Oliwa

    Kirkegangen har de seneste år stabiliseret sig i Polen. Den er størst i det syd-østlige Polen og lavest i nord-vest. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Tal fra den katolske kirke viser, at fire ud af ti polakker går til gudstjeneste om søndagen. Der er stor forskel på de polske regioner.


    Den katolske kirke i Polen har netop udsendt tal for kirkegangen i Polen i 2014, der viser, at 39,1 procent af polakkerne gik til gudstjeneste om søndagen forrige år, mens 16 procent skriftede for en præst og modtog syndsforladelse.

    Stabilisering i kirkegangen

    Direktør for den katolske kirkes statistiske institut Wojciech Sadlon peger på, at tallene for kirkegangen har stabiliseret sig i Polen de senere år.

    Store regionale forskelle

    Tallene fra den katolske kirke viser samtidig, at der er store regionale forskelle på kirkegangen i landet. Mens op imod 70 procent går i kirke i det syd-østlige Polen, er det kun omkring 25 procent, der går til gudstjeneste i den nord-vestlige del af landet.