Flere polske virksomheder går konkurs

    byggeriet_gaar_frem_i_polen_trods_finanskrise

    Ti procent flere polske virksomheder er gået konkurs i år sammenlignet med sidste år. Det er især indenfor bygge og anlægsbranchen at problemerne presser sig på. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Flere virksomheder er gået konkurs de seneste elleve måneder, sammenlignet med samme periode sidste år.


    Flere polske virksomheder er gået konkurs i perioden fra januar til november i år end i samme periode i 2017.

    I alt er 905 virksomheder blevet erklæret konkurs i Polen i perioden, og det er 10 procent mere end sidste år. Det er især leverandørgæld og problemer med omstruktureringer der er årsagen til de mange konkurser.

    81 i november

    Alene i november blev 81 virksomheder erklæret konkurs, skriver ISBnews. 13 af dem var store ingeniørvirksomheder, mens det i november sidste år var ni.

    Fem store landbrugsproducenter og tre virksomheder indenfor vedvarende energi, var også på listen over konkurserne i november.

    Flere danske går konkurs

    Trods det høje antal konkurser, er det stadig langt lavere end i Danmark. Selv om Polen er cirka otte gange større end Danmark, så er antallet af danske konkurser i september 403, mens det i Polen var 81 i november.