Flere ulykker på vejene i juledagene i år

    polen_trafik_ulykker_21_draebt

    Ambulancefolkene havde mere travlt i julen i år, sammenlignet med sidste år. Men færre mistede livet i juledagene i år. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Julen i år bød på en stigning i antallet af trafikulykker i forhold til sidste år, men der var færre dræbte.


    Juletiden blev ikke så sød på de polske veje i år, som man kunne have forventet. Der var 373 færdselsulykker, mens der sidste jul var 318 ulykker. Når det gælder antallet af trafikdræbte, er det gået bedre. 42 blev dræbt på vejene i julen, mens det tilsvarende tal sidste år var 53.

    Politi under pres

    Polsk politi har de senere år lanceret store trafikkampagner og været på synlig på vejene op til jul, men de mange demonstrationer og optog i Polen har tæret på ressourcerne. Om det er årsagen til stigningen i ulykkerne er uvist, men det kan være en forklaring. Politiet mangler ganske enkelt medarbejdere, og mange af de nyuddannede finder hurtigt et bedre betalt job. En nyuddannet polsk politibetjent får cirka 2.200 zloty om måneden.

    Tallene er opgjort for perioden fra den 22. til 26. december.