WARSZAWA: Forbuddet mod al færdsel i polske skove og andre naturområder på grund af corona-smittefaren, har styrket plante- og dyrelivet, siger flere eksperter.
Det to uger lange forbud mod færdsel i skove og andre naturområder i Polen, blev indført for at undgå spredning af corona. Men det har især gavnet dyre og plantelivet i områderne. Fra mandag kan polakkerne atter færdes frit i skove og parker.
Et mirakel i naturen
– Det er som om det er sket et mirakel i naturen, skriver miljøministeriet i en meddelelse. Ministeriet skriver at dyrene i år har turdet bevæge sig på stier og veje, og flere steder har de fundet vej til byerne.
– Det er utroligt, hvor hurtigt naturen genoprettes, når der ikke er nogen mennesker til at forstyrre. Det er som om, at dyrene er blevet mere modige. De leger med deres unge på veje, stier, på parkeringspladser og andre steder, hvor mennesker normalt færdes, skriver Adam Roczniak på vegne af ministeriet.
Bison ”protester”
– Bison-oksen har vist sig på steder, hvor vi ikke har set dem før i dagtimerne, siger Michał Krzysiak, der er direktør for Białowieża Nationalpark.
– Vi spøger med, at de er kommet ud på gaderne for at demonstrere og for at kræve, at forbuddet mod menneskers færdsel i skovene fortsætter, da de nu endelig har muligheden for at bevæge sig frit rundt i deres eget hjem, siger lederen af en af de mest besøgte naturparker i den polske urskov til Notes From Poland.
To ugers forbud ophævet
Det to uger lange forbud mod at færdes i skove og naturområder, er ophævet med virkning fra i dag, mandag.