Fremgang for medicinsk turisme i Polen trods krise

medicinsk_turisme_polen_polennu

Polen har fremgang indenfor medicinsk turisme, og danskerne er med på vognen. Alene på denne ene tandlægeklinik i Szczecin havde de mere end 6.000 danskere i stolen i 2013. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk/MAJA G.

LÆS  Næsten alle corona restriktioner ophæves om en uge

WARSZAWA: Interessen for medicinsk turisme i Polen er stigende, men det er ikke kun tænder og plastikoperationer der tilbydes.

LÆS  Polen på rejsemesse for kvalitetsrejser i Bella Center

Omsætningen for den medicinske turisme steg med ti procent sidste år, og er nu på 1,4 milliarder zloty, oplyser brancheorganisationen for medicinsk turisme, PSTM, i en ny rapport ifølge dagbladet Rzeczpospolita.

390.000 sidste år

390.000 udlændinge modtog behandling i Polen i 2014, og det var især tandlægebehandling og operationer med plastik kirurgi der trak udlændinge til Polen. Men også udskiftning af organer og andre dybe specialer tilbydes med succes i Polen, lige som også mange går til øjenlæge og til optiker i Polen.

3.600 zloty i snit

Hver udenlandsk patient eller klient har i gennemsnit brugt 3.600 zloty for den udførte behandling, og det er en stigning på 50 procent i forhold til 2011.

Fremstød i Danmark

En række af Polens førende aktører indenfor medicinsk turisme med brancheorganisationen i spidsen, besøgte sidste år Danmark, og fortalt på en konference om det store udbud i Polen indenfor området i Bella Center i København.

Fortsat vækst

Den polske brancheorganisation forudser en global vækst på 20 procent i år, men venter kun en vækst i Polen på 10 procent i 2015.

LÆS  Næsten alle corona restriktioner ophæves om en uge

LÆS  Polen på rejsemesse for kvalitetsrejser i Bella Center