Gdansk er klar til stort baltisk topmøde i dag

    Travlhed_før_baltisk_topmøde_i_Gdansk_Polen_Foto_Peter_Malberg

    Der er hektisk aktivitet i Gdansk forud for det store baltiske topmøde i den historiske by Gdansk. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

    LÆS  Fotografs billeder fra kommunist-tiden på udstilling i Gdansk

    GDANSK: Den historiske havneby Gdansk, er i dag og frem til onsdag, vært for en række baltiske topmøder, konferencer, udstillinger og andre arrangementer.

    LÆS  Ny flyrute mellem Aarhus og Gdansk på vej

    Mere end 700 politikere, forretningsfolk og organisationsfolk er netop nu på vej til Gdansk i Polen. Anledningen er Baltic Development Forums (BDF) 13. årlige møde, og EU’s 2. møde om strategien for udviklingen i Østersøområdet.

    En historisk by

    Det er Danmarks tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, der er formand for den baltiske organisation BDF. Om valget af Gdansk siger han:

    LÆS  Aarhus Lufthavn bekræfter ny forbindelse til Gdansk

    – Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted end Gdansk at mødes og diskutere nye ambitioner for fremtidens Østersøregion under Polens første EU-formandskab.

    – Historisk set har Gdansk og regionen spillet en afgørende rolle for den europæiske historie.

    Anden Verdenskrig

    – Anden verdenskrig begyndte den 1. september 1939 i Gdansk, da Nazityskland angreb den daværende fristad, der efter syv dages heroisk forsvar af halvøen Westerplatte måtte give op, siger Uffe Ellemann-Jensen i optakten til mødet.

    LÆS  Olsen: Vigtig fodbold kamp for både Danmark og Polen i Gdansk

    – Senere var Gdansk skueplads for anti-regerings demonstrationer, der førte til, at Polens kommunistiske leder Gomulka måtte træde tilbage i 1970. Ti år senere viste byen igen sit mod i kampen for social retfærdighed og politisk uafhængighed, da arbejderne på Lenin-skibsværftet gik i strejke.

    LÆS  Dansk håndboldsejr over Polen i Gdansk

    Solidarnosc

    -Solidarnosc bevægelsen betød enden på det kommunistiske styre i 1989, og har været inspiration for omvæltningerne i hele Central-og Østeuropa og USSR. Solidarnosc-lederen Lech Walesa blev valgt som Polens første præsident i 1990.

    – Derfor er jeg meget glad for, at topmødet i Baltic Development Forum (BDF) kommer til Gdansk og Polen for første gang. Med dette års møde, har BDF færdiggjort en rundtur i Østersølandene, ved endelig at komme til byen, hvor samarbejdet i Østersøregionen på flere måder blev genetableret i 1990, siger Uffe Ellemann-Jensen, formand for BDF.

    LÆS  Aarhus Lufthavn bekræfter ny forbindelse til Gdansk

    Bredt samarbejde

    Bag arrangementer i Gdansk står, foruden Baltic Development Forum: Polens EU-formandskab, EU kommissionen, Gdansk by og Region Pomorskie.

    LÆS  Ny flyrute mellem Aarhus og Gdansk på vej

    Fra Danmark

    Udover Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, deltager bl.a. også Dansk Industris tidligere formand, Hans Skov Christensen og en lang række politikere og forretningsfolk.

    BDF organisationen har domicil i København, og staben herfra har været i byen i et par dage, for at forberede arrangementerne.

    Rundtur i den historiske by

    De baltiske møder indledes med guidede rundture i Gdansk i eftermiddag, og der er prisuddeling i aften af Baltic Sea Award i Sopot, nord for Gdansk.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Uffe Ellemann-Jensen på det historiske skibsværft i Gdansk

    LÆS MERE
    Eksternt link: Baltic Development Forum Summit 2011 Gdansk (engelsk)

    LÆS  Fotografs billeder fra kommunist-tiden på udstilling i Gdansk