Gdansk har overhalet Warszawa som største by

Corona Polen
Gdansk er blevet Polens største by foran Warszawa. Gdansk er nu 683 kvadratkilometer (km2) stor, mens den polske hovedstad Warszawa ”kun” er på 517 km2. Tredje største by er nu Gdynia, nord for Gdansk. Arkivfoto.

WARSZAWA: Gdansk har overhalet Warszawa som Polens største by. Det oplyser Polens Statistik (GUS) i en ny opgørelse.


Polen er blevet større – og Gdansk har overhalet Warszawa som Polens største by. I al fald på papiret. Polen er blevet 1.211 kvadratkilometer (km2) større end landet var sidste år. Fra et samlet polsk areal på 312.720 km2 sidste år, til nu 313.931 kvadratkilometer.

Rent praktisk har byerne ikke ændret sig, men en ny lov man har arbejdet på siden 2017, betyder at mere af havet omkring kystbyerne regnes med i større omfang.

Gdansk har overhalet Warszawa

Papirarbejdet har fået det praktiske resultat, at det nu er Gdansk der er Polens største by. Tidligere var det den polske hovedstad Warszawa. Gdansk er blevet mere end fordoblet i areal og er nu på 683 km2 – en forøgelse med 417 km2. Warszawa er ”kun” på 517 km2, og indtager anden pladsen over de største polske byer. Også Szczecin og Gdynia er blevet større.

Fem største byer i Polen

  • Gdansk – 683 km2

  • Warszawa – 517 km2

  • Gdynia – 391 km2

  • Krakow – 327 km2

  • Szczecin – 301 km2

(Fortsættes under)

Ansøgning udløste nye størrelser på byer

Det var en iværksætters ansøgning om at bygge i mole i byen Puck, cirka 60 kilometer fra Gdansk, der satte gang i de nye bygrænser. Myndighederne kunne ikke give ham lov, da vandet ikke talte med hos de lokale myndigheder. Og ifølge en FN-regel skal en del af vandet ved kystbyer regnes med i byens område.

Det har den polske regering nu imødekommet, og derfor bliver der vendt lidt op og ned på de polske byers størrelser, om end det kun er på papiret.

Vi vil så gerne lave flere nyheder. Du kan hjælpe os på vej med et lille økonomisk bidrag. Du kan gøre det med et engangsbidrag på f.eks. DKK 200,00 – DKK 500,00. På den måde er du også med til at udbrede og øge kendskabet til Polen i Danmark.

Corona Gdansk
Det store Dominikaner marked i Gdansk er skudt i gang i weekenden. Frem til og med den 15. august er der festligheder og marked i Gdansk. En tradition der går tilbage til år 1260. Det er 741. gang at markedet gennemføres. Foto: Visitgdansk.pl.
corona polen
Gdansk er blevet Polens største by foran Warszawa. Gdansk er nu 683 kvadratkilometer (km2) stor, mens den polske hovedstad Warszawa ”kun” er på 517 km2. Tredje største by er nu Gdynia, nord for Gdansk.