Polsk_politi
Polsk politi kan ikke længere få mistænkte udleveret fra Holland, har en domstol i Amsterdam slået fast. Foto: Jens Mørch, polennu.dk

AMSTERDAM: Domstolene i Holland, vil efter konsultation med EU-domstolen, ikke længere udlevere mistænkte til Polen. Der er ikke tillid til det polske retsvæsen.


Holland vil nu helt stoppe med at udlevere mistænkte eller dømte til Polen. Det sker på grund af den stigende bekymring for, at de polske domstole ikke længere er uafhængige. Det oplyste en domstol i Amsterdam torsdag, ifølge Politico.eu.

Den samme hollandske domstol havde i forvejen spurgt EU-Domstolen til råds i en lignende sag i juli. Her blev udleveringen heller ikke til noget, på baggrund af, at ”polske domstoles uafhængighed og dermed retten til en retfærdig rettergang er kommet under et stigende pres”, som det udtrykkes.

Hjælp fra EU-domstolen

Den hollandske domstol har sikret sig, ved at have sendt yderligere spørgsmål til EU-Domstolen for at være sikker på det juridiske grundlag.

På baggrund af disse afgørelser “er det klart, at der ikke længere vil blive overdraget flere mennesker til Polen, oplyser retten i Amsterdam.

Flere lande

Det er ikke kun Holland, der har stoppet for udlevering af tiltalte til Polen. Det samme har man gjort i Tyskland, Irland og Spanien med samme begrundelse som i Holland.

Polens ændringer i retssystemet er blevet stærkt kritiseret af Europa-Kommissionen, der har iværksat en såkaldt artikel 7 procedure mod Polen.

EU-domstolen har krævet, at Polen nedlægger en ny retsinstans, med dommere der er politisk udpegede.

Schengen i fare

Hvis flere EU-lande underkender det polske juridiske system, kan det få indflydelse på Schengen samarbejdet. Samarbejdet betyder at man kan rejse frit mellem EU-landene i den såkaldte Schengen-zone, men hvis ikke Polen lever op til de juridiske standarder, kan ordningen næppe opretholdes.

Konflikterne mellem Warszawa og Bruxelles fortsætter.

Mere nyt om Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.