mindelunden_polak_polen_jens_moerch
I Mindelunden i København, hvor mange danske modstands-mænd blev henrettet af tyskerne under Anden Verdenskrig, ligger 106 gravsteder side og side. Men på en af gravene, er det ikke det danske våbenskjold der er at finde på gravstenen, men derimod den polske ørn. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

KØBENHAVN: I gravene i Mindelunden for de danske frihedskæmpere under besættelsen, ligger der også to mennesker, der ikke var danske modstandsmænd.

LÆS  Polen kunne ikke starte atomkrig mod Danmark

I dag er det 75 år siden at Danmark blev befriet efter at have været besat af Tyskland siden den 9. april 1940. Året før – den 1. september – blev Polen besat af Tyskland fra vest, og den 17. september 1939 fra øst af Sovjetunionen. Det var begyndelsen på en verdenskrig, der skulle vise sig at koste millioner af mennesker livet. Den 4. maj 1945 kunne vi i Danmark juble over befrielsen, for polakkerne skulle der gå 44 år mere, før Polen atter var frit.

I dag markeres befrielsen og heltene fra den gang over hele Danmark, om end den igangværende corona-krise dæmper de planlagte fejringer markant. Men i Mindelunden ved København bliver der i aften en lukket sammenkomst, hvor blandt andet Danmarks forsvarsminister deltager.

Danske modstandsmænd

I Danmark døde flere hundrede modstandsfolk i kampen mod tyskerne, og 106 af dem ligger i Mindelunden ved Ryvangen i København. Stedet hvor tyskerne henrettede modstandsfolk og andre fjender, og hvor mange henrettede blev fundet i tiden efter befrielsen. Alle gravstenene med de faldne modstandfolk bærer også det danske våbenskjold, undtagen een. På den er det nemlig den polske ørn, der er graveret ind øverst på gravstenen.

Polsk top-spion

Den polske spion Lucjan Maslocha ligger nemlig begravet her ved siden af sin polskfødte danske kone Anna (også kendt som Lone og Maja) Mogensen. Hun er den eneste kvinde, der ligger begravet i Mindelunden.

Lucjan var polsk officer under Anden Verdenskrig, og blev taget til fange af tyskerne. Han flygtede fra en fangelejr i Lubeck, men blev i første forsøg indhentet af tyskerne, der førte ham tilbage til fangelejren. Kort tid efter lykkedes det ham at flygte igen via Danmark, hvor han tog kontakt til familien Mogensen, som han kendte fra Polen. Herfra kom han videre til Sverige, hvor han var bindeled mellem Warszawa og den polske eksilregering i London. En efterretningsofficer på et meget højt niveau.

LÆS  Frygt for snyd ved præsident-valg på søndag
LÆS  Polens militær tager Westerplatte fra bystyret i Gdansk

Danske Anna/Lone født i Polen

Anna Louise Kristine Mogensen, kaldet Lone i modstandsbevægelsen, voksede op i Klucze i Polen, hvor hendes far var ingeniør for F.L. Smidth, og hun anså Polen som sit andet fædreland. På grund af ustabiliteten i 1930’erne rejste familien hjem til Danmark, hvor Anna Mogensen gik på efterskole og var på Snoghøj Gymnastikhøjskole, indtil hun blev uddannet som fotograf hos Rigmor Mydtskov.

Hjælp til polakker

Fra efteråret 1939 deltog hele familien sammen med andre danskere med relation til Polen og de polske indvandrerforeninger i arbejdet med at hjælpe de flygtninge, som kom til Danmark efter det tyske angreb på Polen.

Aktiv i Holger Danske

Anna eller Lone Mogensen – alt efter hvilke kredse der var tale om, var stærkt politisk engageret; medlem af Konservativ Ungdom og tilsluttede sig sammen med sine to brødre modstandsarbejdet, bl.a. ved de illegale blade Studenternes Efterretningstjeneste, der udkom fra august 1942, og Hjemmefronten i 1943. Hun kom desuden i kontakt med sabotage- og modstandsgruppen Holger Danske og fotograferede sabotageaktioner. Lone arbejdede også for de kendte danske modstandsfolk Flammen og Citronen, og var med til at udpege deres mål. Den danske retsmediciner og spion Helge Tramsen, der blev sendt til Katyn for at undersøge ligene af de polske officerer, var også en del af Holger Danske og af søværnet efterretningstjeneste.

Polske spioner i Danmark

I 1942 blev der organiseret en polsk efterretningstjeneste i Danmark. Den blev oprettet på foranledning af den polske eksilregering i London, som også finansierede organisationen. Kontakten fra Danmark gik via det polske konsulat i Malmø og gesandtskabet i Stockholm til det engelske Secret Intelligence Service, også kendt som MI-6. Medarbejderne var i begyndelsen anden generations polske indvandrere og danske familier med kontakt til Polen. Anna Mogensen deltog som fotograf og kurer mellem København og Stockholm. Hun brugte dæknavnene: Lone Sørensen, Inger Sørensen, Inge Sørensen og Maja Matjeka, og i forbindelse med sine besøg i Stockholm kom hun i nærkontakt med Lucjan Maslocha og de indledte et forhold.

LÆS  Svensk prinsesse gav plads til overlevende
LÆS  Trump vil gerne til Danmark efter besøg i Gdansk

Spionchef i Danmark

I efteråret 1943 overtog han ledelsen af den polske modstandsbevægelse i Danmark, og Anna og Lucjan flyttede sammen på førstesalen i en villa på Hans Jensensvej i Gentofte. De undgik at blive arresteret under oprulningen af det polske netværk i foråret 1944 og fortsatte, skønt de var stærkt eftersøgte, arbejdet sammen med danske underofficerer og marinetelegrafister i Studenternes Efterretningstjeneste.

Nytårsaften 1944 blev de i hemmelighed viet i Skt. Ansgars Kirke, den romersk-katolske hovedkirke i København og fejrede deres vielse over nytåret.

Hvedebrødsdage på et loft

Tidligt om morgenen den 3. januar 1945 kom Gestapo til villaen i Gentofte, hvor parret opholdt sig i tagetagen. Villaen var ejet at en arkitekt, der ikke var hjemme. Tyskerne gennemsøgte huset, ikke fordi de vidste at det meget eftersøgte par var på adressen, men fordi de havde fået at vide, at der var sprængstoffer til sabotageaktioner i villaen. Efter at Gestapo havde ledt længe uden at finde spor af sprængstoffer, kom de op til taglejligheden, hvor Anna og Lucjan Maslocha opholdt sig.

Dræbt i første byge

Da døren gik op, åbnede Lucjan ild mod tyskerne, der blev besvaret af en maskingeværregn mod parret. Anna mistede livet ved dette første angreb, men ildkampen fortsatte til Lucjan var blevet så såret, at Gestapo kunne tage ham under armen, og bringe ham til forhør i det tyske lazaret på Nyelandsvej. Her døde han otte dage senere af sine kvæstelser.

Tvivl om dødstidspunkt

På Lucjans grav står dødsdagen som den 3. januar, altså samme dag som hans kone gennem tre døgn, døde. I Mindelunden fastholder man denne dato, men siger samtidig, at det er usikkert, da ligene først blev fundet efter krigens afslutning og genbegravet den 29. august 1945 – på årsdagen for oprøret mod tyskerne, der udløste generalstrejken i Danmark. Liget af Anna blev fundet på det sted hvor Mindelunden er opført – indrullet i et gulvtæppe fra det hus, hvor hun blev skudt af Gestapo. Gerningsmændene er aldrig fundet.

LÆS  Trump vil gerne til Danmark efter besøg i Gdansk
LÆS  Lech Walesa Gdansk lufthavnen udvides markant

To undtagelser

Lucjan Maslocha var polsk topspion og den eneste udlænding der er begravet i Mindelunden. Hans kone Anna er den eneste kvinde, der ligger begravet i modstandsfolkenes mindelund. Anna – eller Lone – blev kun 23 år gammel.

Da Lech Walesa var på officielt besøg i Danmark som Polens præsident i 1993, besøgte han Mindelunden, lagde en krans og tændte lys ved det dansk-polske pars grave. Da præsident Andrzej Duda besøgte København i 2016, afslørede han en mindeplade om spionparret, i den kirke de blev gift få dage før de blev myrdet.

spion_par_lone_mogensen_polsk_by
Mindeplade for ægteparret Anna og Lucjan Maslocha opsat i Ansgar Kirken i 2016 af præsident Andrzej Duda.

Maj 1945 i Europa

Den 7. maj 1945 overgav Tyskland sig, få dage forinden havde Adolf Hitler begået selvmord, og dagen anses som afslutningen på Anden Verdenskrig i Europa. Det var den Røde Hær der indtog Berlin, og i Rusland fejres det den 9. maj. I Rusland betegnes krigen dog som Fædrelandskrigen (1941-1945), da Sovjetunionen i de første to år af krigen, var allieret med Nazityskland. Det var aftalen om delingen af Polen mellem Tyskland og Rusland i august 1939, der blev indledningen på Anden Verdenskrig, der først sluttede den 14. august 1945, da Japan overgav sig.

Den 9. maj er også officiel Europa-dag, men det er ikke på grund af Europas befrielse. Det var nemlig også den 9. maj – men i 1950 – at Robert Schuman kom med ideen til det som vi i dag kender som EU.

Kilder: Preben Kanstrup, Mindelunden, Polens Ambassade, George Nellemanns bog: For Danmarks frihed og Polens ære, 1989 og polennu.dk arkiver.