Indien forventer stor vækst i samhandlen med Polen

    indiens_præsident_er_på_officielt_besøg_i_Polen

    Præsident Pratibha Patil ankom til Polen efter et officielt besøg i Spanien.


    Den indiske præsident indledte torsdag et fire dage langt besøg i Polen. Hun rejser sammen med en stor delegation af erhvervsfolk.


    Samhandlen mellem Indien og Polen kan i løbet af de næste fem år runde en værdi på fem milliarder USD, mener den indiske industriorganisation, Confederation of Indian Industri (CII).

    I anledning af den indiske præsident Prathiba Patils officielle besøg i Polen har CII set på udsigterne for samhandlen mellem de to lande. Præsidentens følge består blandt andet af 24 erhvervsledere.

    Samhandlen voksede syv gange

    Rapporten fra CII viser, at mellem 1992 og 2007 voksede samhandlen syv gange, og i 2008 rundede den en værdi af én milliard USD.

    CII ser ingen grund til, at væksten skal stoppe der. organistaionen ser især et potentaile inden for forretningsområder som miljø og vedvarende energi.

    Taler på universitet i Krakow

    Den indiske præsident skal under besøget møde sin polske kollega, Lech Kaczynski, blandt andet for at tale om samarbejde indenfor sundhed og tursime. Også premierminister Donald Tusk, får præsidenten lejlighed til at møde.

    Inden hun rejser hjem til Indien, besøger Pratibha Patil Krakow, hvor hun taler på Jagiellonian Universitetet og bliver vist rundt i den tyske koncentrationslejr fra 2. verdenskrig, Auschwitz.