Ingen tegn på polske ofre i Paris

    statsminister_paris_13_november

    Polens statsminister Ewa Kopacz lagde i dag blomster foran den franske ambassade i Warszawa. Foto: Statsministeriet.


    WARSZAWA: Der er intet der tyder på, at der er polske ofre blandt de 127 mennesker der blev dræbt i Paris fredag aften.


    Marcin Wojciechowski, der er talsmand for Polens Udenrigsministerium, siger, at der er intet der tyder på, at der skulle være polakker blandt de 127 ofre for terror i Paris, selv om det fortsat ikke kan udelukkes.

    Følg anvisninger

    Talsmanden siger, at den polske ambassade i Paris og de polske sikkerhedsmyndigheder arbejder på højtryk, for at få klarhed over omstændighederne ved fredagens grusomheder. Han opfordrer polakker i Frankrig til at følge myndighedernes anvisninger og være ekstra opmærksomme.

    Udenrigsministeriet har en nødtelefon der er forbeholdt polakker i Frankrig. Nummeret er +33680580220, ligesom polakker kan følge med via Twitter- kanalPlenFrance.

    Uændret sikkerhed

    De polske sikkerhedsmyndigheder oplyser, at terror-beredskabet er uændret, og at terroren i Paris ikke har indflydelse på sikkerhedssituationen i Polen. Tilsvarende har de danske myndigheder oplyst det samme i forhold til Danmarks sikkerhed.