WARSZAWA: Anklagemyndigheden og det polske finanstilsyn, KNF, har beviser for omfattende insiderhandler i det delvis statsejede energiselskab PGNiG.

Det børsnoterede statslige energiselskab PGNiG er blevet centrum i en sag om insiderhandel.

Flere aktieanalytikere er involveret i sagen, skriver dagbladet Rzeczpospolita.

Telefoner og emails

Den polske anklagemyndighed og det særlige polske finanstilsyn, oplyser, at de har fundet e-mails og sporet telefonsamtaler der bekræfter, at der har fundet insider-handler sted i august sidste år i det statslige energiselskab PGNiG.

Det skete i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet for 2. kvartal, hvor oplysningerne om resultatet blev lækket til aktiehandlere, der dermed kunne spekulere ulovligt i den statslige energiaktie.

30 millioner zloty

Ugen inden den planlagte offentliggørelse af regnskabet, blev der gennemført handler for 30 millioner zloty, og nu synes der at være beviser for, at noget ulovligt er fundet sted.

Sagen efterforskes nu af det polske finanstilsyn og anklagemyndigheden i Warszawa.