JYSK åbner butik nummer 250 på det polske marked

JYSK-polen-250-butik
JYSK-landechef Piotr Padalak kan i morgen fejrer åbningen af JYSK-butik nummer 250 i Polen. Det sker i Bialystok, hvor Danmarks ambassadør Ole Toft og landechefen skal åbne den nye JYSK-butik. Arkivfoto.

GDANSK: Den danske JYSK-koncern åbner onsdag butik nummer 250 i Polen. Det sker i byen Bialystok. Vi har talt med landechefen på vej til det østlige Polen.


Onsdag kan den danske koncern JYSK fejrer åbningen af butik nummer 250 i Polen. Det sker i Bialystok, der ligger i det østlige hjørne af Polen – tæt på grænsen til Hviderusland. Danmarks ambassadør Ole Toft klipper snoren til den nye butik.

500 JYSK butikker?

– Det er en fantastisk milepæl, og vi er glade for, at vi kan fejre det med et ordentligt brag. Polen er et af de lande, som fremadrettet skal bidrage med mange nye butikker. Vi forventer at åbne 15-20 butikker om året i Polen, så vi når op på dobbelt så mange butikker som i dag, siger Executive Vice President i JYSK, Mikael Nielsen.

Gdansk 2000

Det er 21 år siden, at JYSK åbnede den første butik i landet. Det var i Gdansk, hvor de først to butikker åbnede, og kort tid efter kom der også en i Poznan. Det var en svær tid. I de først fire ”JYSKE” år var Polen ikke medlem af EU, så opstarten var ikke nem.

polennu.dk har talt med den polske landechef Piotr Padalak. Han har været i jobbet i JYSK, siden de første butikker så dagens lys i Polen. Vi fangede ham tirsdag, hvor han sammen med kolleger var på vej til Bialystok fra hovedkontoret i Gdansk. En tur på cirka fem timer. Og det var en stolt landechef vi talte med, og det har han også god grund til.

Næstbedst til medarbejdere

JYSK i Polen er nemlig udråbt af det amerikanske magasin Forbes, til at være den virksomheder der behandler sine medarbejdere næstbedst i kategorien, detailhandel. Kun e-handelsportalen Allegro, scorer højere end JYSK i Polen. Når det gælder medarbejdertrivsel indenfor alle virksomheder i Polen, er JYSK rangeret som nummer 24.

Piotr Padalak er ikke i tvivl om, at en af grundene til JYSK-succesen i Polen, er netop forholdet til medarbejderne.

– I hele JYSK koncernen har vi det motto, at vi har både påtale ret og pligt hinanden imellem, siger Padalak. Vi har en åben og konstruktiv dialog mellem hinanden. Og selv om polakker ikke er vant til den åbne form for dialog, så er jeg ikke i tvivl om at det har været med til at skabe resultaterne i Polen, forklarer landechefen.

– Jeg havde den store fornøjelse at arbejde sammen med JYSK-grundlæggeren Lars Larsen, og han var en ener, siger Padalak. Og Lars Larsens værdier lever videre – også i Polen, forsikrer landechefen.

– Vi gør meget ud af medarbejdertrivsel. Vi har trygge ansættelsesaftaler, og vi har f.eks. aldrig brugt de såkaldte polske ”skod-kontrakter”, som kritiseres af mange. Vi er alle dus, selv om det langt fra er normen i Polen. Og så måler vi på medarbejdertrivslen hvert andet år. I begyndelsen var det også et aktivt, at vores medarbejdere altid kunne regne med at få deres løn til tiden, siger JYSK-landechefen.

– Glade mennesker, sælger flere dyner. Så enkelt er det, siger han.

Lukket juleaftensdag i JYSK

Piotr Padalak fortæller også, at JYSK i Polen som en af de eneste butikskæder holder lukket juleaftensdag. Og det er ikke fordi der ikke er kunder.

– Vi vil have at vores medarbejdere skal have en god jul uden stress og jag, og så hjælper det at de ikke skal på arbejde, siger Piotr Padalak. (Fortsætter under film)

Pracownicy na wakacje, a dyrektorzy do sklepu! || JYSK Polska

2.500 JYSK medarbejdere i Polen

JYSK i Polen beskæftiger cirka 2.500 medarbejdere, men det er langt fra alle der er butiksansatte. JYSK-hovedkvarteret ligger i Gdansk. Her har Piotr Padalak kontor, og herfra håndteres økonomien i JYSK for Sverige, Norge, Finland, UK, Irland, Holland og Belgien. Også flere it og grafiske funktioner, er placeret i det polske hovedkvarter.

I Radomsko ved Czestochowa er det store JYSK-distributionscenter. Herfra sendes der JYSK-varer til hele Central- og Østeuropa, herunder også Rusland og Ukraine.
(Fortsætter under film)

– Jeg er som polak, stolt over at JYSK har valgt netop Polen til så mange servicefunktioner for hele koncernen, siger Padalak, lige inden han sammen med sine kolleger, skal have lidt at spise på en rasteplads nær Warszawa inden turen går videre til Bialystok. Her skal han onsdag åbne JYSK butik nummer 250 i Polen sammen med Danmarks ambassadør i Polen, Ole Toft.

Danmarks ambassadør i Polen Ole Toft. Han har været diplomat siden 1994, og har arbejdet mest med europæiske spørgsmål og EU-politik. Toft er 55 år, gift og har to børn. Her ses han ved et arrangement på ambassaden. Foto: UM/WAW.

JYSK-koncernen er repræsenteret i 44 lande verden over. Den første JYSK butik blev åbnet af Lars Larsen på Silkeborgvej 45-47 i Aarhus i 1979.

EKSTERNT LINK: JYSK Polska

Mere nyt om polakker og Polen på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00