Polens stærke mand – partiformand Jaroslaw Kaczynski fra regeringspartiet Lov og Retfærdighed – var fredag på besøg hos præsident Andrzej Duda på Belvedere Slottet i Warszawa. Arkivfoto.
WARSZAWA: Polens præsident Andrzej Duda og landets stærke partiformand Jaroslaw Kaczynski, holdt fredag et to timer langt møde.
En smilende Jaroslaw Kaczynski kom fredag ud fra Belvedere Slottet i Warszawa, efter at have holdt møde med præsident Andrzej Duda. Ifølge vore oplysninger, er det første gang de to mødes på to-mands hånd, siden Andrzej Duda nedlagte veto mod to af regerings lovforslag i slutningen af juli.
Rasende Kaczynski
Kilder tæt på Kaczynski siger til polennu.dk, at Polens stærke blev rasende, da det blev kendt at præsident Duda ikke ville underskrive de kontroversielle love. Dengang sagde Duda, at han ville komme med nye forslag seneste efter to måneder, og det er med udgangen af september. Kaczynski lovede dengang, at han nok skulle få Andrzej Duda til at skrive under.
Hemmeligt, men nej
Selv om det var tanken at mødet skulle have været gennemført i al hemmelighed, så har talspersoner for begge parter fredag bekræftet, at de to ledende polakker mødtes og at de talte om de lovforslag som Duda havde bremset. Der spekuleres meget i hvorfor præsidenten nedlagte veto, men det er formentlig mest på grund af kontroverser med landets justitsminister, der vil få markant øgede magtbeføjelser hvis lovpakken gennemføres. Det er første gang at Duda har lagt sig ud med partilinjen i regeringspartiet.