Kaczynski-regeringen styrtdykker i ny måling

kaczynski-polen
Polens stærke partiformand Jaroslaw Kaczynski, har spillet højt spil med EU. I en ny meningsmåling straffer polakkerne deres regering med en tilbagegang på syv procent siden begyndelsen af oktober. Foto: PiS.

WARSZAWA: Polens Kaczynski-regering styrtdykker i ny måling. Regeringskoalitionen har tabt syv procent i opbakning blandt polakkerne.


Kaczynski-regeringen – eller rettere regeringskoalitionen i Forenet Højre – er styrtdykket i den seneste måling. Siden begyndelsen af måneden, er Kaczynski-regerings opbakning faldet med syv procent. Hvis der var valg i dag, ville kun 28 procent af polakkerne stemme på den siddende regering. Det viser en ny undersøgelse fra CBOS.

Opposition overhaler

Borgernes Platform (PO), som Donald Tusk netop er blevet formand for, får i sin koalition (KO) opbakning fra 17 procent af polakkerne. Det er en stigning på 2 procent, siden månedens begyndelse.

Partiet Polen 2050 får ifølge målingen 12 procent af stemmerne. Det er en stigning på 1 procent.

Partiet Lewica (Venstre) får 5 procent af stemmerne, mens den stærkt nationale Konføderationen står til 8 procent af stemmerne.

 

Resultatet vil betyde, at Kaczynski-regeringen ikke kan samle flertal. Ikke engang med hjælp fra Konføderationen, vil Forenet Højre kunne mønstre flertal. Ændringen er opstået efter at det står mere og mere klart, at Polen kan miste milliarder på konflikten med EU.

Ifølge målingen vil 74 procent af polakkerne stemme hvis der var valg i Polen nu.

Mere om polsk politik på dansk? Støt polennu.dk! Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00

EKSTERNT LINK: Lov og Retfærdighedspartiet