Katyn monument i Warszawa er hjemløs

    Kongeslottet_i_Warszawa_Polen_Iben_Molgaard_Madsen_polennu

    Katyn-monumentet stod ved pladsen for Kongeslottet i Warszawa. Nu er det fjernet, men opføres igen i nærheden af Kongeslottet, men overfor den hidtidige placering. Foto: Iben Molgaard Madsen.


    WARSZAWA: Katyn monumentet i den polske hovedstad er blevet fjernet, men opstilles igen i april, på et andet sted ved pladsen foran Kongeslottet.


    Katyn-monumentet i Warszawa er taget ned. Det er lavet i 1998 af den kendte polske billedhugger Andrzej Renes, og opført til minde om de mere end 22.500 polakker, der blev henrettet af Stalins eliteenhed i 1940.

    Sovjetunionen gav Nazi-tyskland skylden for grusomhederne, og først i 1990 erkendte Rusland, at det var Stalins værk.

    Solgt grund

    Katyn-monumentet var opført i nærheden af Kongeslottet i Warszawa på hjørnet ved Senatorska gaden.
    I 2011 fik stedet ny ejer, der krævede at mindestedet blev flyttet inden udgangen af februar 2012.

    13. april

    Andrzej Melak, der er formand for Polens Katyn-udvalg, siger, at monumentet vil blive afsløret igen den 13. april, efter restaurering.

    Den nye placering vil også blive ved pladsen foran Kongeslottet, men overfor den gamle placering på hjørnet til Podwale gaden.