Klimaminister og landbrugsminister står til fyring

klimaminister
Mandag møder Jaroslaw Kaczynski op i PiS-partiets hovedkvarter Nowogrodzka for at lave en ny ministerliste, skriver onet. Pl. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens klimaminister og landbrugsminister står til fyring. Jaroslaw Kaczynski er hjemme fra ferie.


Polens klimaminister og landbrugsminister står til fyring. Men der er også andre ændringer undervejs, efter at partiformand Jaroslaw Kaczynski er kommet hjem fra ferie. Det tyder alt på.

Det frie medie onet.pl skriver, at det er ved at være en politisk tradition i Polen for, at regeringen bliver ændret efter Kaczynskis sommerferie. Mandag er han tilbage i partihovedkvarteret Nowogrodzka, hvor en ny ministerliste er under udarbejdelse.

Ballade med klimaminister og landbrugsminister

Ifølge onet.pl oplysningerne, arbejdes der stadig på omfanget af ændringerne, men sikkert skulle det være at både klimaminister Michał Kurtyka og landbrugsminister Grzegorz Puda bliver fyret.

Klimaministeren på grund af striden med Tjekkiet om en kulmine, og landbrugsministeren fordi bønderne er i oprør over dårlig økonomi, og en ny lov til regulering af landbruget. Der er også stor kritik af, at Polen intet gør mod f.eks. fugleinfluenza og ASF. Puda er ikke populær nok til at kunne omvende landbruget, vurderes det i PiS-ledelsen.

Det er før set, at Jaroslaw Kaczynski udskifter ministre. hvis deres område har givet udløst for store konflikter.

Statsministerens assistent?

Statsministerens viceminister Michał Dworczyk skulle også stå til fyring i kølvandet på en skandale om lækkede hemmelige e-mail. Dengang kom det nemlig frem, at vicestatsministeren havde omtalt partiformanden i ikke-rosende vendinger, til en bog. En afsløring der kom frem gennem de lækkedes e-mail.

Sport ud af kultur

Alt tyder også på, at Polen igen får en sportsminister. Det ministerium afskaffede Kaczynski-regeringen tidligere, men nu ser det ud til at sport bliver adskilt fra kulturministeriet. Kaczynski har efter OL vurderet, at sportens område kræver sit eget ministerium.

Nye ministre

Der er ikke sat navne på de nye ministre. Men der bliver efter al sandsynlighed tale om udpegelser baseret på loyalitet i forhold til PiS og Kaczynski. Marcin Ociepa var en af den fyrede vicestatsministers Jaroslaw Gowins allierede, men han har skiftet side og støtter nu Kaczynski. Det vil formentlig udløse en belønning i form af en ministerpost. Regeringskoalitionen har ikke længere flertal, efter Gowin fløjen trådte ud. Derfor har Kaczynski go PiS brug for flere støtter fra andre partier.

Kaczynski exit?

Det er også nævnt, at Jaroslaw Kaczynski selv vil træde tilbage som vicestatsminister med ansvar for sikkerhed. En post han udnævnte sig selv til i september sidste år.

polennu.dk følger udviklingen.

Uafhængige nyheder fra et frit dansk medie?
STØT polennu.dk – tryk her