Kraftige vinde har hærget dele af Polen

    storm_i_polen_martin_bager_polennu

    Redningstjenesterne måtte rykke ud mere end tusinde gange, efter at et kraftigt stormvejr har hærget flere dele af Polen. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    GDANSK: Et kraftigt stormvejr ramte det nordlige Polen onsdag aften og gav omfattende ødelæggelser. El ledninger blev revet over og husstande er uden strøm.


    Et kraftigt stormvejr har hærget Polen i de nordlige og vestlige egne af Polen. Gdansk regionen var hårdt ramt, og mere end tusinde gange måtte redningstjenesterne rykke ud på grund af vejret, oplyste en talsmand for brandvæsenet torsdag morgen. Træer er væltet og har revet mange el-ledninger over, og 13.000 husstande har mistet strømmen.

    Sommervejr

    Trods det pludselige stormvejr, er temperaturerne generelt høje i Polen i øjeblikket, og i den kommende uge varsles der temperaturer på mellem 20 og 35 grader.