Aleksander Kwasniewski vil gerne have en international toppost. Foto: aleksanderkwasniewski.eu.

Den tidligere polske præsident Aleksander Kwasniewski vil gerne være generalsekretær for NATO, hvis muligheden skulle opstå.

Ifølge det tyske nyhedsmagasin “De Spiegel” er det meget sandsynligt, at en polsk kandidat vil blive valgt som ny NATO generalsekretær. Posten bliver ledig, når Jaap de Hoop Scheffer trækker sig tilbage med udgangen af 2009.

Der Spiegel nævner to polske kandidater: Den nuværende udenrigminister Radoslaw Sikorski og den tidligere præsident Aleksander Kwasniewski.

Polen har en god chance

Ex-præsidenten har kommenteret sagen.

– Jeg er parat til at tage imod en sådan international post, sagde han ifølge Polski Radio.

Aleksander Kwasniewski vurderede, at der er en god chance for at en polak får posten som generalsekretær for NATO. Han tilføjede, at Radoslaw Sikorski har hans fulde støtte.

Han understregede, at han ikke har nogen personlige ambitioner, men han vil bestemt ikke “sige nej”, hvis han skulle få tilbud om at repræsentere sit land gennem topposten i NATO.

Anders Fogh er også i spil

Stillingen som generalsekretær for NATO er blevet nævnt som en af de internationale topposter, som den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen går efter. Beslutningen om, hvem der får posten, bliver formentlig truffet på NATO topmødet i april 2009.

Polen blev medlem af NATO i 1999

Den polske miljøminister Maciej Nowicki leder de næste 12 dages forhandlinger i Poznan.

Repræsentanter for 186 lande mødes i dag til klimakonference i Poznan i det vestlige Polen. Konferencen (COP14) varer 12 dage og er arrangeret af FN. Den har blandt andet til formål at skabe et grundlag for en stor klimapagt på klimatopmødet i København om et år.

På et optaktsmøde søndag aften udtrykte FNs topembedsmand på klimaområdet frygt for, at den økonomiske krise vil undergrave kampen mod global opvarmning.

Yvo de Boer sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at verdens lande skal undgå give økonomien et “billigt og beskidt fix” ved at bygge billige, stærkt forurenende kulkraftværker.

Polen kan ikke opfylde EUs mål

Umiddelbart efter konferencen i Poznan mødes EUs stats- og regeringsledere til topmøde i Bruxelles.

De skal blandt andet skal prøve at nå frem til en aftale om, hvordan de skal opfylde unionens mål om at skære 20 procent af de 27 EU-landes udledning af CO2 og sikre, at en femtedel af landenes forbrug af energi kommer fra vedvarende energi senest i 2020.

Polen har i løbet af den seneste uge markeret, at landet ikke ser sig i stand til at opfylde målene.

Andre krav til fattige end til rige

Polens europaminister Mikolaj Dowgielewicz har gjort det klart, at landets energiforsyning mange år endnu vil være baseret på kraftværker, der fyrer med kul og brunkul.

Han siger, at Polen ikke bare kan slukke for lyset og lukke ned for al industriel aktivitet af hensyn til klimaet.

Mikolaj Dowgielewicz opfordrer til, EU stiller andre krav til de nye, fattige lande end til de gamle mere velstillede medlemslande.

Læs mere om konferencen i Poznan.

De polske arrangørers hjemmeside

FNs side om konferencen

Problemer med stilladser, sikkerhedsliner og rækværk udsætter mange ansatte for nedstyrtningsfare. Arkivfoto.

Mange danske byggepladser er rene dødsfælder, konkluderer Arbejdstilsynet (AT) efter en omfattende kontrolaktion i onsdags.

For de udenlandske ansatte, her i blandt mange polakker, er sikkerheden endnu ringere end for danskerne.

Arbejdstilsynets aktion omfattede uanmeldte besøg på 165 byggepladser over hele landet. Tilsynet afgav 168 påbud om straks at ændre på sikkerheden eller direkte forbud mod at forsætte arbejdet.

14 polske ansatte i alvorlige sager

Byggekonsulent Kell Guldager Petersen har for polennu.dk undersøgt hvor mange polske håndværkere, der blev skredet ind over for.

– Otte strakspåbud eller forbud var rettet mod polske ansatte i danske virksomheder, mens seks strakspåbud eller forbud ramte ansatte i polske virksomheder, siger han.

Langt de fleste sager handlede om fare for nedstyrtning. mange polske og andre udenlandske ansatte sætter ikke rækværk og bruger ikke sikkerhedsline.

Virksomheder påtager sig stort ansvar

– Virksomhederne påtager sig et stort ansvar, når de ansætter udenlandsk arbejdskraft. Spørgsmålet er om en dansk arbejdsgiver i alle tilfælde reelt er i stand til at instruere en polsk medarbejder om sikkerhed, siger Kell Guldager Petersen.

Arbejdstilsynet har på sin hjemmeside et afsnit med oplysninger om sikkerhedsregler på polsk.

Ifølge hjemmesiden www.fagligtansvar.dk har fire polakker mistet livet på danske byggepladser i år.

Præsidenten vender sig mod privatisering i sundhedssektoren. Arkivfoto.

Den polske regering har med seks lovforslag lagt op til en reform af landets sundhedssystem. Tre af forslagene er indtil videre blevet stoppet af veto fra præsident Lech Kaczynski.

Et af de forslag, præsidenten har vendt sig imod, ville have ført til, at offentlige hospitaler og sundhedscentre var blevet omdannet til virksomheder.

Forslaget ville have gjort det muligt for hospitalerne fungere på kommercielle vilkår. Blandt andet ville de få mulighed at optage lån til for eksempel at købe nyt udstyr.

Ja til patientrettigheder

Præsidenten begrundede sin beslutning om at nedlægge veto med, at sundehedsektoren efter hans mening ikke skal drives på det frie markeds vilkår.

Lech Kaczynski ville heller ikke acceptere et forslag, der betød ændringer i de ansattes arbejdsvilkår.

Præsidenten satte til gengæld sin underskrift under tre andre love, som blandt andet handlede om patientrettigheder og sundhedsrådgivning.

Modstand fra læger, ansatte og patienter

Læger, fagforeninger og talsmænd for patientforeninger har vendt sig mod reformen. Efter deres mening er den skadelig for samfundet, fordi den vil undergrave den frie og lige adgang til sundhedssystemet.

Sundhedsminister Ewa Kopacz siger til Polski Radio, at regeringen nu må i gang med at overveje, hvordan den kan modernisere sundhedsvæsnet og finde måder at hjælpe hospitaler med aktuelle, økonomiske problemer.

USAs ambassadør Victor Ashe har besøgt Redzikowo. Foto: US Embassy, Warsaw.

USAs ambassadør har besøgt byen Redzikowo, som efter planen skal huse en raketbase i forbindelse med det amerikanske missilskjold.

Ambassadør Victor Ashe deltog i et møde med byens borgere. Han kunne fortælle, at den endelige beslutning om raketskjoldet kan blive udskudt i flere måneder.

Den kommende amerikanske præsident, Barack Obama, vil sætte sig grundigt ind i projektet, før han sætter det i gang. Ambassadøren forventer dog ikke, at Obama vil blokere for beslutningen.

Bekymrede borgere

Mange af de fremmødte havde ifølge Polish News Bulletin spørgsmål til ambassadøren. De var blandt andet beymrede for deres sikkerhed. Den russiske præsident Medvedev har for nylig truet med, at Rusland vil opstille raketter i Kaliningrad inklaven som modtræk mod missilskjoldet. Raketter, der bliver affyret fra Kaliningrad, kan nå Redzikowo på under et minut.

Den amerikanske ambassadør forsikrede, at Redzikowo og det øvrige Polen vil blive beskyttet. “Polen er et medlem af NATO og vil som sådan blive beskyttet,” sagde Victor Ashe.

Se hvor Redzikowo ligger

Skyderiet mod den polske præsident er iværksat af Georgien, siger Polens hemmelige politi.

Den Polske sikkerhedstjeneste, ABW, har undersøgt episoden i søndags, hvor der blev affyret skud i nærheden af præsident Lech Kaczynskis bil under et besøg i Georgien.

Konklusionen på rapporten er, at skyderiet var en georgisk provokation. Det oplyser den polske indenrigsminister, Grzegorz Schetyna, ifølge Polski Radio.

Hvis det er resultatet af statssikkerhedstjenestens undersøgelse, står det i modstrid til præsidentens erklæring kort efter episoden, hvor han fastslog, at der var tale om en ‘russisk provokation’.

En talsmand for ABW afviser dog, at sikkerhedstjenestens rapport giver Georgien ansvaret for skyderiet.

Præsidenten støtter Georgien

Lech Kaczynski var på besøg hos sin georgiske kollega, Mikhail Saakashvili, i anledning af fejringen af femårsdagen for den såkaldte “Roserevolution”.

Siden den korte krig mellem Georgien og Rusland i august har Lech Kaczynski været en af Georgiens stærkeste støtter. Krigen, der drejede sig om kontrollen over udbryderområderne Sydostesien og Ingusetien, blev vundet af Rusland.

Usikker rute

Under weekendens besøg valgte de to præsidenter at tage på en ikke-planlagt tur til grænseområdet til Sydossetien. Her blev deres kortege angiveligt standset af en russisk patrulje. Kort efter blev der affyret skud i nærheden.

Den polske indenrigsminister kalder den rute, som de to præsidenter fulgte for “fuldstændig usikker”.

Han tilføjer, at turen udartede sig til en skandale for den georgiske sikkerhedstjeneste, fordi den polske præsidents bil undervejs blev adskilt fra de polske sikkerhedsfolk, han rejste sammen med

Polen vil nedlægge alle børnehjem – børnene skal i familiepleje. Foto Peter Malberg, polennu.dk

Den polske regering er undervejs med et program, hvis endemål er, at alle børnehjem i landet skal være lukket senest i 2020.

Forældreløse eller børn, der af andre grunde ikke kan bo hos deres egen forældre, skal i stedet vokse op i plejefamilier. Projektet er en del af et forslag om en lov om social velfærd, som arbejds- og socialministeriet er i gang med at forberede.

Gradvis lukning

Processen med at lukke børnejhjemmene vil ske gradvist. Regeringen ønsker at begynde med de yngste børn.

Efter planen skal alle børn under syv år være flyttet fra børnehjem til plejefamilier senest i januar 2010. Fem år senere vil det kun være børn ældre end ti år, der lever på børnehjem. I 2020 skal det være endeligt slut med den form for institutioner i Polen.

Flere penge til plejefamilier

Ministeriet lægger også op til en større økonomisk kompensation til plejefamilierne. Manglende betaling er angiveligt hovedårsagen til, at kun få polske familier ønsker at tage børn i pleje.

Regeringens projekt bliver kritiseret af oppositionen. Den tildligere arbejdsminister Joanna Kluzik-Rostkowska argumenterer for, at man styrker plejefamilierne, før man begynder at lave om på børnehjemmene.

Den polske tobaksfabrik Zaklady Tytoniowe er blandt de virksomheder, der skal privatiseres. Arkivfoto.

Det polske økonomiministerium vil hurtigst muligt have afsluttet privatiseringen af den statsejede fødevaresektor.

40 fødevarevirksomheder er stadig ejet af staten. Flere af dem er økonomiske rentable. Selvom ministeriet gerne vil have processen mod privat overtagelse overstået hurtigt, forventer viceminister Joanna Schmid, at der vil går tre år, før den er gennemført.

Hun siger til avisen Puls Biznesu, at en række forhold skal afklares, før processen kan gå i gang.

Forhandlinger er langt fremme

I enkelte tilfælde er ministeriet dog langt fremme i forhandlingerne om at sælge statsejede virksomheder til private.

Det gælder blandt andet for tobaksfabrikken Zaklady Tytoniowe i Lublin og vodkaproducenten Polmos. Nogle af de virksomheder, der er mest interessante for private investorer, vil formentlig blive sat til salg på Børsen i Warszawa (WSE).

En af kandidaterne til at blive børsintroduceret er Fabios S.A. i Makow Podhalanski i nærheden af Krakow. Virksomheden producerer blandt andet kunsttarme til pølser.

740 virksomheder skal privatiseres

Den polske regering under Donald Tusks ledelse har udarbejdet et program for privatiseringer.

Programmet omfatter perioden 2008 til 2011. 740 selskaber skal efter planen privatiseres i løbet af perioden.

Flere af Polen største selskaber er ikke omfattet af programmet. De skal gennem en større rekonstruktion, før de er klar til salg. Det gælder blandt andet KGHM kobberminerne, olieselskaberne PKN Orlen og Lotos Group, samt naturgasselskabet PGNiG.

Regeringen forventer, at privatiseringerne indbringer 30 milliarder PLN

Præsident Lech Kaczynski under et tidligere besøg i Georgien.

Den polske præsident, Lech Kaczynski, kom ikke noget til, da den bil, han sad i, blev beskudt under et besøg i Georgien. Med i bilen var også den georgiske præsident.

Kort efter, bilerne var standset, blev de beskudt af ukendte gerningsmænd. Hverken de to præsidenter eller andre i bilerne i konvojen blev såret under episoden.

Fredsaftalen bliver ikke overholdt

På en pressekonference senere søndag sagde Lech Kaczynski, at episoden klart viser, at fredsplanen for Georgien ikke bliver overholdt.

Planen indeholder seks punkter og blev forhandlet på plads af den franske præsident Sarkozy. I følge planen skulle der ikke være russiske tropper i det område, hvor de to præsidenter blive standset.

Lech Kaczynski appellerede til EU og USA til at være opmærksomme på den kendsgerning, at Rusland ikke overholder fredsaftalen. ‘

Præsidenten er på besøg i Georgien for at deltage i festlighederne i forbindelse med markeringen af femårsdagen for den fredelige ‘Roserevolution’. Den markerede afslutningen på den postkommunistiske æra.

Polen støtter Georgien

Polen og ikke mindst præsident Kaczynski har været en stærke støtter til Georgien gennem hele konflikten med Rusland.

Den begyndte, da de georgiske udbryderrepublikker, Sytossetien og Abkazien, brød med Georgien og erklærede sig som selvstædige stater. Rusland anerkendte selvstændigheden.

Da georgiske tropper rykkede ind i udbryderrepublikkerne, svarede Rusland igen med et angreb på Georgien. Den franske præsidents fredsplan betød, at russerne lovede at forlade georgiske territorium

Polske sømænd er en del af besætningen på det kaprede skib Sirius Star.

Den polske anklagemyndigheds afdeling i Szczecin (Stettin) meddelte fredag, at den indleder en officiel efterforskning af kapringen af supertankeren Sirius Star.

To polske statsborgere befinder sig ombord på det kaprede skib, og en af dem – skibets kaptajn – kommer fra byen Gryfino tæt på Szczecin.

Efterforskningen går i gang, fordi de polske myndigheder ifølge landets straffelov også skal søge at retsforfølge personer, der har begået kriminalitet mod polske statsborgere i udlandet.

I sidste ende betyder det, at den polske anklagemyndighed skal forsøge at få de somaliske pirater, der kaprede Sirius Star, stillet or retten. En talsmand for kontoret i Szczecin erkender, at det nok er tvivlsomt, om det lykkes.

Søfolk fra fem nationer

Sirius Star blev kapret 16. november omkring 420 sømil sydøst for den kenyanske havneby Mombassa.

Det 332 meter lange skib fragter en last på 200 millioner tønder råolie. Værdien af lasten er anslået til cirka 600 millioner kroner. Den 25 mand store besætning består ud over de to polakker af søfolk fra Philippinerne, Storbritannien, Kroatien og Saudi Arabien.

Pirater vil forsvare deres bytte

Efter alt at dømme er besætningen i god behold. Piraterne forhandler med repræsentanter for rederiet Vela International Marine Ltd om en løsesum for det kaprede skib.

En talsmand for piraterne siger, at han håber, at skibet ejer er kloge nok til ikke at tillade et militært angreb mod skibet. Hvis det sker, vil piraterne forsvare deres bytte, erklærer han.

Hør interview fra BBC med kaptajn Marek Nishky