Kun små besparelser på børnepenge til polakker

    polske_arbejdere_ved_metro_byggeri_i_koebenhavn_pr_foto

    Børnechecken til polske arbejdstagere i Danmark har fyldt meget i medierne, men nye tal viser, at der kun er små beløb at spare. Pressefoto.


    KØBENHAVN: Den danske regerings besparelser på børnepenge til polakker og andre EU-borgere vil blive meget begrænsede skriver tænketanken Kraka.


    Danske børnepenge til polakker og andre EU-borgere har fyldt meget i den danske debat, men nu viser tal fra tænketanken Kraka, at kun er små beløb at spare på at nedsætte børnepengene til EU-borgere, hvis børn ikke bor i Danmark.

    3 millioner kroner

    3 millioner kroner ville Danmark spare, hvis børnechecken til nyankomne i 2013 blev indekseret efter leveomkostningerne i det land, hvor børnene bor, skriver Kraka.

    Det kan blive en realitet, hvis Storbritannien stemmer ja til at blive i EU. Så vil aftalen mellem EU og Storbritannien træde i kraft og åbne op for, at alle EU-lande kan indeksere de børnchecks, de sender ud af landet.

    22 millioner ud af 16 milliarder

    Efter år 2020 vil den nedsatte børnecheck kunne gælde for alle EU-borgere, og ikke kun de nyankomne. Så vil den danske stat ifølge Krakas beregninger kunne spare 22 millioner kroner om året ud af de i alt 16 milliarder kroner, som Danmark udbetaler i børnepenge hvert år.

    Flest penge sendes til Polen

    Tallene fra Kraka viser, at polske arbejdstagere udgør den største gruppe af de EU-borgere, der modtager børnepenge til børn i hjemlandet.

    I 2013 betalte Danmark 40 millioner kroner i børnepenge til børn i udlandet. Heraf gik de 32 millioner til børn i Polen.

    LÆS MERE:
    Krakas rapport om børnepenge


    LÆS MERE:
    Krakas rapport om besparelser