Tre ‘præsidenter’ sammen på Kongeslottet i Warszawa. Polens nuværende præsident Bronislaw Komorowski (tv.) og to tidligere præsidenter. I dag for 20 år siden blev Lech Walesa taget i ed som den første folkevalgte præsident siden 1920erne. Arkivfoto.
WARSZAWA: I dag for 20 år siden blev Lech Walesa taget i ed som Polens præsident. Han blev dermed den første valgte præsident i Polen siden 1920’erne.
I dag for tyve år siden blev Solidarnosc-formanden og strejkelederen fra Gdansk, Lech Walesa, taget i ed som Polens første valgte præsident siden 1920’erne, skriver det polske nyhedsbureau PAP.
I sin første tale til politikerne i det polske parlament Sejmen den 22. december 1990, sagde den nyindsatte præsident:
– Jeg står foran jer, som den første præsident i Polen, og valgt af hele nationen.
Lech Walesa på Kongeslottet
I dag markeres 20 året på Kongeslottet i Warszawa, hvor Polens nuværende præsident, Bronislaw Kommorowski, har inviteret Lech Walesa til en mindre ceremoni.
Julearrangement
Efter ceremonien holder præsidenten en julekomsammen, hvor gæsterne, ud over Lech Walesa, bl.a. er enken efter Ryszard Kaczorowski, der omkom ved flystyrtet i Smolensk i april, den tidligere præsident, Aleksander Kwasniewski, der slog Lech Walesa ved valget i Polen i 1995.