LEDER: Budgettet er ikke det største problem i EU

Polen forlader ikke EU
Polens regeringstalsmand siger, at Polen ikke har planer om at forlade EU trods de mange kriser mellem den polske regering og Bruxelles. Arkivfoto.

KØBENHAVN: Stat- og regeringscheferne i EU mødes torsdag for at tale om budgettet for de kommende år. Selv om der er lagt op til lidt af et budget-brag, så har EU et problem der er langt større og mere alvorligt end talgymnastikken, mener polennu.dk.


Torsdag indleder stats- og regeringscheferne forhandlingerne om den kommende budgetperiode, der begynder næste år. Der er sat flere dage af til formålet i Bruxelles, og fronterne er trukket skarpt op. De 27 EU-lande har vidt forskellige prioriteter og syn på hvordan pengene skal bruges, og hvem der skal betale dem.

Men budgettet skal EU-lederne nu nok få strikket sammen, trods stammedansen forud for mødet. Mere vigtigt er det, at lederne denne gang – og en gang for alle – får ryddet op i forholdet til Polen.

Der er i dag en åben krig mellem Bruxelles og Warszawa, og det er nu i hænderne på EU-domstolen og EU-regeringscheferne at tage de næste skridt. En løsning på forholdet mellem Polen og EU, kommer først i det øjeblik, at det bliver gjort klart overfor den polske ledelse – og for polakkerne, hvordan spillereglerne er i fællesskabet. Status er, at Polen i dag ikke styres ud fra de principper som EU-grundloven og den polske forfatning foreskriver. Det må nødvendigvis få store konsekvenser. Eller som EU kommissionens næstformand Vera Jourove sagde for nylig: Der er ingen der kan forestille sig, hvor store og omfattende konsekvenser det vil få for Polen og for Europa, at Kaczynski-ledelsen nu har vedtaget love der er i direkte strid med EU-lovgivningen. Hun har også meddelt, at kun lande der overholder retsstatsprincipperne, kan få del i pengene fra EU’s kommende flerårige budget. Og det er et standpunkt hun har opbakning til blandt de største betalere til EU-kassen, sagde næstformanden ved samme lejlighed.

Der kan næppe heller længere være nogen tvivl om, at Polens dage som et åbent, demokratisk og frit samfund er talte. FN, EU, USA og mange andre, har gennem længere tid kritiseret det polske Kaczynski-regime, og anklaget styret for at bryde med de demokratiske principper – principper der langsomt blev indført, efter kommunismens kollaps i Polen i 1989, og siden fuldt udbygget i forbindelse med medlemskabet af EU i 2004.

Senest har Polen vedtaget en række kontroversielle love, trods advarsler fra EU og andre venner i resten af verden, da de er et klar brud på tredelingen af magten. Forinden havde den europæiske dommerstand – sammen med polske kolleger – været til demonstrationer i Warszawa, for at advarer om, at det er slut med de uafhængige domstole i Polen, hvis de vedtagne love føres ud i livet. Men lovene er blevet vedtaget og præsidenten har allerede skrevet dem under.

Alt preller tydeligvis af på den polske ledelse, og det vil fortsætte.

Forklaringen er ganske enkel: Kaczynski vil konflikterne med EU, han vil at polakkerne bliver godt og grundigt trætte af EU. Derfor alle konflikterne, derfor alle beskyldninger om hvor fordærvet verden uden for det store katolske Polen er – alle fjendebillederne. Jaroslaw Kaczynski har f.eks. udtalt at sex er tilladt i Danmark med børn, hvis blot de er fyldt 12 år. En udtalelse der naturligvis fik Danmarks ambassadør i blækhuset, men det skete der ikke mere ved.

Spørger man Kaczynski, så er det er også EU og deres skøre regnbuepåfund, der er den reelle årsag til at præsterne i den katolske kirke har forgrebet sig på børn seksuelt. Sidste år, da der kom voldsomme og tragiske afsløringer af præsters misbrug af mindreårige, lykkedes det for Kaczynski – med god hjælp fra de regeringskontrollerede medier – at give regnbuebølgen “der er skyllet ind fra Bruxelles”, skylden for præsternes ugerninger i kirkerne.

Konflikterne med EU er næring for Kaczynski, og derfor er det også altafgørende vigtigt for EU’s fremtid, at unionen forstår situationen i Polens ledelse, og griber håndfast ind. Eller som lederen af Center for Europæisk Politik ved København Universitet, professor og forfatter Marlene Wind udtrykker det:  – Jeg kan ikke bakke op om EU, hvis regeringscheferne ikke siger stop for Orbán og co., og herunder menes også Polens Kaczynski, vides det her på redaktionen.

Kaczynski hader nemlig EU, som så meget andet i denne verden. Det var også ham og hans Smolensk-forulykkede bror, tidligere præsident Lech Kaczynski, der blokerede for EU Lissabon-traktaten. Eksemplerne på destruktions-forsøg overfor EU er talrige. Og man kan med rette spørge sig selv, jamen hvorfor? Ikke mindst set i lyset af, at Polen er det land der har modtaget flest penge fra EU, og har udsigt til endnu flere, og Polen har endda haft den vigtige post som EU-præsident, som Donald Tusk havde frem til december.

Kaczynski ved, at han aldrig kommer til at kunne bestemme over EU eller få afgørende indflydelse på samarbejdet – derfor destruktionskursen. Men også fordi, at han har en plan. Samme Kaczynski tog i 2015 initiativ til et alternativt EU – kaldet de Tre Have, som er et samarbejde mellem 12 lande i Central- og Østeuropa. Og grin ikke – træk ikke på skulderen, for det er alvorligt ment. I sidste uge gav USA 1 milliard dollars til samarbejdet, fordi den amerikanske præsident Donald Trump – også har en klar interesse i at splitte EU. Ved et Tre Have møde sidste år, deltog også den tyske præsident. I de Tre Have-samarbejdet er Polen det største land, og det vil kunne give polakkerne – og Kaczynski – en helt afgørende og ledende magtposition, hvis hans drøm blev til virkelighed.

Men han er klog nok til at vide, at hvis polakkerne i dag skal vælge mellem Kaczynski-revolutionen eller EU, så taber han med et brag. Derfor virker den polske ledelse også mere og mere desperat, over den stigende opbakning til EU blandt polakkerne.

I en ny undersøgelse viser det sig, at polakkerne i dag har mere tillid til EU end de har til den katolske kirke; en kendsgerning, som var helt utænkelig for bare få år siden. Men Kaczynskis voldsomme sammenblanding af kirke og politik – og præste-lønninger i direktørklassen som tak for hjælpen i valgkampe, har ændret kirkens image. Mange polakker har mistet respekten for den katolske kirke, som historisk set har været polakkernes eneste og stærkeste fælles samlingspunkt.

Polen har også taget et styrtdyk på listen over al verdens landes pressefrihed. Det har ikke været omtalt meget på det seneste, men Kaczynski-regiment udrensede allerede de ikke-loyale journalister, da han kom til magten for fem år siden. Det er glemt igen, men ikke af alle. Der er daglige demonstrationer foran den regeringskontrollerede tv-station TVP, som kører hetz mod regeringens politiske modstandere. En hetz der formentlig kostede Gdansk borgmester Pawel Adamowicz livet. Han blev stukket ned af en mand der kom med politiske tilråb efter sin udåd, ved et velgørenhedsshow i byen. Sagen efterforskes stadig.

For dette regime-venlige pr-arbejde har Polens regering netop besluttet at tilføre 2 milliarder ekstra zloty til tv-stationen. Pengene kommer også nu, så Kaczynski regeringen kan sætte alle sejl til i valgkampen for at få præsident Andrzej Duda genvalgt. Kun hvis han fortsætter som præsident efter valgene i maj, kan Kaczynski få succes med at føre sine diktatoriske og destruktive planer for Europa og Polen ud i livet. Planer, som efter hans eget udsagn er en revolution af Polen, der betyder at polakkerne kan risikere at gå ned i levestandard – men Kaczynski mener at det er kampen værd. Derfor må EU træde i karakter, og vise polakkerne, at Kaczynskis vej for Polen er vejen ud af EU for polakkerne.

Når EU-lederne – inklusiv den danske statsminister Mette Frederiksen mødes torsdag, så bør Polens brud på EU-grundloven være en af de første prioriteter for mødet. Reelt er Polen med de nye love, i dag et lovløst område, og forudsætningerne for polsk EU-medlemskab er ikke længere til stede. Konsekvenser må nødvendigvis også være, hvis ikke forholdene ændre sig, at Polen ikke kan forblive i Schengen-samarbejdet, hvis EU skal leve op til egne idealer og regler.

Mange flinke og velopdragen embedsmænd og politikere i Bruxelles, går stadig med den naive forestilling om, at man kan forhandle sig til rette med Polen. Andre mener, at et pres på den polske ledelse, vil øge modstanden mod EU. Men tværtimod.

Og Polen indleder ikke seriøse og konstruktive forhandlinger med EU, så længe det er een mand – nemlig Jaroslaw Kaczynski – der styrer regimet. Han er ved at ødelægge både Polen og EU, og Bruxelles har givet ham lov til at gøre det alt for længe, mener mange iagttagere rundt omkring i Europa.

Derfor er det også vigtigt, at EU-lederne omsider sender et klart og tydeligt signal til regimet i Warszawa, om at de polske forsøg på at lave splid i EU må ophøre. Og det må være et klart signal der både skal kunne høres og mærkes, så polakkerne også bliver bevidste om, at en stemme på den siddende præsident Andrzej Duda ved valget i maj, er en stemme på Polens vej ud af EU.

Ingen tvivl om, at det alene er polakkerne der skal bestemme om landet skal være medlem af EU. Men en ting, der er lige så sikker; er at et fortsat medlemskab af EU kræver ændringer i de nye love, som regimet har indført i strid med den polske forfatning. Og hvis forholdet mellem EU og Polen skal normaliseres, så må polakkerne få valgt en ny og moden ledelse der respektere indgåede aftaler, samarbejde og dialog, hurtigst muligt.

Hvis EU-domstolen iværksætter de rekordhøje dagbøder, som et fortroligt notat har afsløret, og hvis EU-kommissionen udelukker Polen fra at modtage penge fra EU så længe man ikke lever op til retsstatens principper om uafhængige domstole, som kommissionens ene næstformand har meddelt, så er man godt på vej til at nå en løsning. Men stadig ikke i mål.

EU-lederne må gribe kontant og håndfast ind overfor Polens ledelse. Ikke alene for polakkernes skyld, men også for EU og freden i Europas skyld. Alt tyder på at EU-kommissionen, EU-domstolen og Europa-Parlamentet har forstået alvoren i Polen lige nu.

Vi må håbe, at også unionens regeringschefer har forstået alvoren ved den særlige polske situation, og at de har modet og evnerne til at gøre noget seriøst ved problemet.

Polens Kaczynski forsøger at ødelægge EU – og det må der handles på, hvis respekten for EU-samarbejdet skal holdes intakt overfor andre borgere, virksomheder, organisationer og myndigheder i det europæiske fællesskab.

Jens Mørch, redaktør polennu.dk