Polakkerne har fået flere penge mellem hænderne. Lønningerne er steget mere end inflationen i april, viser nye opgørelse. Foto: Iben Molgaard Madsen.
WARSZAWA: Gennemsnitslønnen i Polen var i april på næsten 3.600 zloty, og dermed er lønningerne steget mere end inflationen.
En ny opgørelse fra det nationale statistikkontor (GUS) viser, at den gennemsnitlige løn i Polen var på 3.597,84 zloty i april. Det svarer til en overraskende stigning på 5,9 procent sammenlignet med april sidste år.
Reallønsfremgang
Inflationen er i samme periode kun steget med 4,5 procent, hvilket giver en reallønsstigning på 1,4 procent, siger Monika Kurtek, der er cheføkonom i Bank Pocztowy til PAP nyhedsbureau.
Væksten kommer bag på de fleste polske økonomer.