Jaroslaw Kaczynski, hvis tvillingbror præsident Lech Kaczynski, omkom i flyulykken i Smolensk, har nu halet ind på regeringspartiet, i seneste måling. Arkivfoto.
WARSZAWA: Regeringspartiet Borgernes Platform har mistet sit forspring til det største oppositionsparti, PiS, i seneste måling.
34 procent af polakkerne støtter nu Jaroslaw Kaczynski og Lov og Retfærdighedspartiet, og det er præcis samme opbakning, som Donald Tusk og regeringspartiet får i den seneste måling, som polsk TVP har gennemført. Det er første gang i over et år, at de to største partier er lige store.
Stor ændring
For et halvt år siden havde regeringspartiet opbakning fra 44 procent, mens PiS kun fik 26 procent.
Partierne
Lov og Retfærdighedspartiet 34 procent
Borgernes Platform 34 procent
Den Demokratiske Venstre Alliance 12 procent
Palikot-bevægelsen 9 procent
Bondepartiet (regeringens støtteparti) 5 procent
(maj 2012)